Trastevere, guide til oplevelser og streetfood
En herlig kombination af oplevelser og streetfood fylder dette blogindlæg. Her komme du med til et populært og yderst farverigt område af Rom, Trastevere. Rom er inddelt i områder, rioni, Trastevere er rione 13.
Jeg har flere gange oset rundt i dette populære område i Rom. Både om dagen og om aftenen – to vidt forskellige oplevelser. Om aftenen valfarter folk til området for at spise på områdets ristoranti.
Nu har jeg samlet disse oplevelser her – håber du vil lade dig inspirere.
Beliggenhed og navn
Det vil være oplagt at gå over Tiberøen via de to broer, Ponte Fabricio og Ponte Cestio, hvis du ikke allerede har besøgt hospitalsøen i Tiberen.
Læs mere om Roms vand – Tiberen, akvædukter, nasoni og fontæner
Ellers vil den mest oplagte rute over til Trastevere være af Via Arenula og over broen Ponte Garibaldi, der lige strejfer Tiberøens vestlige side. Herefter følger den store vej, Viale Trastevere, der deler området op i et vest og øst-Trastevere.
Trastevere ligger på den vestlige Tiber-bred.
Trastevere var oprindelig primært beboet af fiskere og sømænd på grund af dens nærhed til Tiberen. Trastevere betyder “på den anden side af Tiberen”. Det skyldes, at kvarteret ligger lige på den anden side af Tiberen i forhold til resten af byen.
Straks efter at have passeret Ponte Garibaldi kommer du til Piazza Giuseppe Gioachino Belli, italiensk digter med et rigtig fint mindesmærke. Videre fremme ligger Piazza Sonnino, der har navn efter en den italienske politiker, baron Sidney Sonnino. Her ligger også kirken San Crisogono, en af Roms ældste kirker, fra 4. århundrede.
Tid til første kulinariske oplevelse i Trastevere.
GetYourGuide tilbyder en lang række oplevelser i Trastevere med en lokal guide. Det kan være en god idé, hvis du vil lære endnu mere om området. Du kan læse mere hos GetYourGuide, hvor du booker din oplevelse. Hvis du køber via linket modtager jeg en mindre provision – turen bliver ikke dyrere for dig.
Innocenti – Biscottificio Artigiano
Det er næsten så originalt, som det kan være. Hvis du ikke har styr på adressen, kommer du let til at gå forbi – kagebutikken er så diskret, som den kan være. Sjovt nok var den mål for mange kendte, fx. Marcello Mastroianni, Sophia Loren og Federico Fellini.
Her i Via della Luce 21 (lysets gade) producerer de småkager i lange baner. De bages i en stor ovn, der er mere end 11 meter lang og stammer fra 1950’erne. Småkagerne pakkes i æsker eller poser og du betaler efter vægt. Så en form for bland-selv-slik, bare med småkager. Det skal du altså prøve.
Med en pose fyldt med småkager går turen af Via della Lungaretta, der fører direkte mod vest. Her ligger Chiesa Sant’Agata. Kirken huser Madonna del Carmine – Trasteveres skytsengel, en træstatue på kirkens alter. Kirken var desværre lukket den dag.
Piazza Trilussa og Trapizzino
Den lokale digter, Carlo Alberto Salustri, bedre kendt under navnet Trilussa ligger navn til denne livlige plads ved Ponte Sisto. Turen hertil gik ad Via del Moro.
Frokost 1. del.
Her ligger Trapizzino, der serverer flere former for streetfood i form af romerske specialiteter, serveret i uimodståelige trekanter af friskbagt brød. Vi ankom her kl. 11.30 og der blev hurtig ret lang kø, inden åbningstid kl. 12. Mulighed for at sidde både inde og ude.
Fra Via Benedetta, Via di Santa Dorotea til Via della Scala og du kommer til pladsen af samme navn med Kirken Santa Maria della Scala. Lige ved siden af kirken ligger Farmacia Santa Maria della Scala, Roms ældste apotek.
Santa Maria in Trastevere + 2 andre kirker
Piazza Santa Maria er områdets hovedtorv. Pladsen er must-see attraktion, når du slentrer rundt i området.
Læs endnu mere om kirken på Piazza Santa Maria in Trastevere
På pladsen er den utrolig smukke basilika, Santa Maria in Trastevere. Kirkens oprindelse går tilbage til det 12. århundrede.
2 andre kirker i Trastevere – øst for Viale di Trastevere: Santa Cecilia in Trastevere og Chiesa di San Francesco a Ripa
Efter et besøg inde i Santa Maria in Trastevere er det tid til en pause.
Bar San Calisto
Baren ligger på Piazza di San Calisto, syd for Pizza Santa Maria. Baren er en klassiker i Trastevere.
Herfra en tur over Piazza Mastai. Det er familienavnet på pave Pius IX, Giovanni Maria Mastai, som levede fra 1792 til 1878 og var pave i 32 år fra 1846 til 1878. På pladsen ligger den store hvide bygning, hvor der blev produceret tobak under pave Pius. Bemærk inskriptionen øverst på bygningen.
Frokost del 2.
Herfra gik turen til Via di San Francesco a Ripa 137 til Suppli Roma. Her var det tid til endnu en omgang streetfood i form af friturestegte risboller med forskelligt indhold. Her kan også købes pasta og pizza – ikke mulighed for at sidde.
Ikke langt fra Suppli ligger Piazza San Francesco d’Assisi med kirken til ære for Frans af Assisi. Lidt syd for kirken ud mod broen, Ponte Sublicio, ligger Porta Portese. Området her er nok mest kendt for italiens største loppemarked, der afholdes hver søndag.
Den meget populære italienske skuespiller, Alberto Sordi, blev født i Via di San Cosimato 7, hvor der er en mindeplade. Afdøde Sordi ligger også navn til Galleria Alberto Sordi ved Piazza Colonna.
Fiuleoa
Turen rundt i Trastevere sluttede med skøn is hos Fiuleoa i Via della Lungaretta 96.
Oppe bag Trastevere ligger Gianicolo-højen.
Oplev mere i Trastevere
GetYourGuide tilbyder en lang række oplevelser i Trastevere med en lokal guide. Det kan være en god idé, hvis du vil lære endnu mere om området. Du kan læse mere hos GetYourGuide, hvor du booker din oplevelse. Hvis du køber via linket modtager jeg en mindre provision – turen bliver ikke dyrere for dig.
Andre af mine guides til områder i Rom
Slentretur i Roms rione 1, Monti
Kig på anderledes huse i Coppedè