På tur i Akvæduktparken Parco degli Acquedotti
Parco degli Acquedotti er et glimrende bud på et break fra alle Roms store seværdigheder. Tag ud i parken og nyd den friske luft i naturen, kun ca. tyve minutter med metroen fra hovedbanegården Termini i Rom.
Parken med akvædukterne er et oplagt mål for en gåtur eller cykeltur blandt ruinerne. Det er også et oplagt sted at solbade eller tage madkurven med.
Det samlede parkområde fylder et areal på hele 240 hektar. Parken åbnede i 1980’erne.
De antikke akvædukter
Akvædukternes funktion fra skabelsen i antikken var at bringe vand ind til Rom. Den ældste blev grundlagt i år 312 før Kristus. Aqua Appia var dens navn og manden bag var Appius Claudius Caecus.
Der findes rester af 7 akvædukter i Parco degli Acquedotti.
Acquedotto Vetus
Vetus var den anden akvædukt efter Aqua Appia for at styrke vandforsyningen til Rom. Den er parkens ældste akvædukt. Den er bygget mellem 272 og 269 før Kristus. Den var 63,5 kilometer lang.
Acquedotto Marcio
Marcio er den tredje romerske akvædukt fra antikken. Den Stammer fra år 144 før Kristus, ca. 90 kilometer lang. Godt 80 kilometer var under jorden. De resterende 11 kilometer løb via buerne.
Acquedotto Tepula
Tepula er den fjerde og sidste akvædukt fra antikken. Den blev bygget i år 125 før Kristus. Den var 18 kilometer lang, hvoraf over halvdelen er fælles med Marcio akvædukten.
Acquedotto Iulia
Roms femte akvædukt. 22, 5 kilometer lang, heraf 11 kilometer over jorden. Den blev bygget i år 33 før Kristus.
Acquedotto Anio Novus
Anio Novus blev bygget i år 38-52 efter Kristus. Den var næsten 87 kilometer lang, heraf 73 kilometer under jorden.
Acquedotto Claudio
Claudio var den ottende akvædukt i rækken af den slags spektakulære byggerier. Den var aktiv fra omkring år 47 efter Kristus. Den var næsten 67 kilometer lang. Det er den bedst bevarede akvædukt i parken.
Acquedotto Felice
Mere end 1300 år efter anlæggelsen af den sidste akvædukt blev Felice anlagt mellem 1585-87. Den havde til formål at dække Quirinale og Viminale-højene med vand og sikkert primært at sikre pavepaladset vand, der på det tidspunkt var Palazzo Quirinale. Den blev bestilt af pave Sisto V hvis borgerlige navn var Felice Peretti. Han har dermed lagt navn til akvædukten.
Sådan finder du parken
Tag metro linie A i retningen mod Anagnina og hop af ved stationen Giuglio Agricola. Uden for stationen følger du vejen Viale Giuglio Agricola indtil du for enden af vejen kommer til kirken San Policarpo all’Acquedotto Claudia.
Hovedindgangen ligger ca. 200 meter til venstre for kirken. Her er der en lille bar. Der er dog flere små indgange til parken på både venstre og højre side af kirken.
Der er gratis adgang til parken.
Parkens officielle hjemmeside: Parco degli Acquedotti.
Har du oplevet Rom med en åben bus ?
Det er en nem og afslappende måde at se Roms seværdigheder – mens du hviler de trætte ben. Der er flere af den slags busselskaber i Rom.
Her vil jeg anbefale BigBus Rome. Her kan du hoppe af og på bussen, så længe billetten gælder. Hvis du køber billetten via linket til BigBus Rome giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Din billet bliver ikke dyrere.
Styr på transporten fra og til lufthavnen ?
Terravision kører direkte fra både Ciampino og Fiumicino til Roms centrum. Jeg har kørt med dem i mange år. Spar på billetten hvis du køber online. Hvis du køber via linket herunder får jeg en mindre provision, som jeg bruger til at udvikle bloggen.
Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev
Når du skriver dig op til mit nyhedsbrev, sender jeg e-bogen “4 dage i skønne Rom” til dig.
Få mere ud af turen til Rom – køb mine e-bøger herunder
-
E-bog: Oplev 29 kirker i Rom95,00 kr.
-
E-bog: 50 unikke oplevelser i Rom95,00 kr.