Federico Fellini og Palazzina Fellini
| | |

🎬 Federico Fellinis Rom – oplev filmens magiske steder

Federico Fellini er en af de største filminstruktører i historien – og ingen har skildret Rom som ham.

I dette blogindlæg tager jeg dig med rundt til nogle af de vigtigste steder i hans Rom. Men først: historien om manden bag kameraet.

🎥 Hvem var Federico Fellini?

Federico Fellini blev født den 20. januar 1920 i Rimini som søn af Ida Barbiani fra Rom og Urbano Fellini fra Gambettola.

Allerede som ung begyndte han at gøre sig bemærket som karikaturtegner. Han lavede tegninger for bl.a. avisen Domenica del Corriere og den satiriske publikation 420.

I 1939 flyttede han til Rom – officielt for at studere jura, men i virkeligheden for at forfølge en kreativ karriere. Her blev han hurtigt en del af det satiriske magasin Marc’Aurelio, hvor hans tegninger gjorde ham kendt.

Han begyndte at skrive tekster til teater og radio og mødte her skuespilleren Giulietta Masina, som han senere giftede sig med.

Fellini arbejdede som manuskriptforfatter og samarbejdede bl.a. med Roberto Rossellini, før han selv blev instruktør. Hans film – som La Dolce Vita, og Amarcord – gjorde ham til en af filmhistoriens største.

📍 På rundtur i Fellinis Rom

💦 Trevifontænen – La Dolce Vita

Fellini vil for altid blive forbundet med Roms største fontæne, Fontana di Trevi. I filmen “La Dolce Vita” fra 1960 foregår den mest berømte scene her. Den svenske skuespiller Anita Ekberg (Sylvia) går rundt ude i fontænen og lokker Marcello Mastroianni (Marcello) ud til hende i vandet.

Da Mastroianni døde i december 1996 markerede byen det med at stoppe vandet i springvandet for en tid og lyset på monumentet blev slukket. Da Ekberg døde i 2015 blev det markeret med et stort banner på Trevifontænen med teksten “Ciao Anita”.

En fyldt Piazza di Trevi

🍸 Via Veneto – det søde liv

I 1950’erne var Rom svaret på Hollywood. I den periode var Via Veneto stedet for de mange udenlandske skuespillere og andre kendisser. Gaden der snor sig rundt fra Piazza Barberini og op mod Villa Borghese tiltrak horder af berømtheder og dermed også paparazzi’er på jagt efter historier. I filmen “Le notti di Cabiria” fra 1957 bruger Fellini netop gaden som udgangspunkt i filmen om den prostituerede pige Cabirias jagt på den ægte kærlighed.

Mindeplade i Via Veneto

Colosseum

Fellini var kendt for at fodre vilde katte ved Colosseum under optagelserne til Den hvide sheik – “Lo Sceicco Bianco” fra 1952 er en romantisk komedie med den folkekære skuespiller Alberto Sordi i hovedrollen. Amfiteatret fungerede også som kulisse under filmen “Roma” fra 1972.

Romerrigets største amfiteater – Colosseum

🏛️ Den Spanske Trappe & Trinità dei Monti

Den berømte trappe ved Trinità dei Monti er også med i filmen “Lo Sceicco Bianco”.

Den Spanske Trappe

🏛️ EUR – det moderne Rom

Forstaden i Roms sydlige del indgår i “La Dolce Vita” fra 1960, Le Tentazioni del Dottor Antonio fra 1962 og Boccaccio 70, også fra 1962. EUR står for Esposizione Universale Roma og er præget af fascistisk byggekultur op mod anden verdenskrig. Planen var at området skulle have været brugt til Verdensudstillingen i 1942, men det kom der en krig i vejen for.

Palazzo della Civilta del Lavore i EUR i Rom
Palazzo della Civilta del Lavore i EUR

⛪ Peterspladsen – spektakulær åbning

La Dolce Vita åbner med en ikonisk scene:

En helikopter flyver over Rom med en statue af Kristus – hen over Peterspladsen. Senere mødes Marcello og Sylvia her og klatrer op i kuplen.

Peterskirken i Vatikanet

🏛️ Castel Sant’Angelo

Slottet bruges både dramatisk og symbolsk i Fellinis film. I Roma starter her en natlig motorcykeltur gennem byen.

Via Margutta

Fellini boede i Via Margutta, hvor man i dag kan se en plade på muren uden for nummer 110. Han gik regelmæssigt til Canova-caféen, der ligger på Piazza del Popolo.

🚉 Termini – symbol på nye begyndelser

Roms hovedbanegård er en populær lokation i Fellinis film. Den indgår i mange af hans film, bl.a. Lo Sceicco Bianco, I Vitelloni fra 1953, Le notti di Cabiria, Roma og i Ginger e Fred fra 1986 med Marcello Mastroianni og Giulietta Masina. Den fungerer ofte som symbol på forandring, afsked og nye begyndelser

Roms hovedbanegård

🏺 Terme di Caracalla

De antikke bade danner rammen om scener i Le notti di Cabiria og La Dolce Vita.

Her forenes det historiske Rom med Fellinis drømmende univers.

🌿 Parco degli Acquedotti

Her begynder La Dolce Vita med helikopter-scenen.

Et råt og smukt landskab, der viser en anden side af Rom.

🎬 Cinecittà – Fellinis legeplads

Filmstudierne i det sydlige Rom var stedet hvor Fellini skød de fleste af hans film. Her i filmbyen er meget passende et museum til ære for den store filminstruktør. Jeg har tidligere besøgt studierne og museet – du kan læse mere ved at klikke her.

Federico Fellini og Palazzina Fellini
Motiv fra museet i Cinnecittà

Fellinis sidste hvilested

Federico Fellini fik en statslig begravelse i november 1993 ud fra Basilica Santa Maria degli Angeli e I Martiri ved Piazza Repubblica, tæt ved Roms hovedbanegård. Omkring 30.000 mennesker havde tidligere på dagen samlet sig i Cinnecittà mens tusinder ventede uden for kirken for at på et glimt af kisten. Fellini blev efterfølgende begravet i sin fødeby Rimini.

✨ Derfor skal du gå i Fellinis fodspor

Fellinis Rom er ikke bare steder – det er stemninger.

Når du besøger disse locations, træder du direkte ind i:

  • filmhistorien
  • det glamourøse Rom fra 1950’erne
  • og en verden, hvor virkelighed og fantasi flyder sammen

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev

Flere tips til din Rom-tur ? – køb mine e-bøger her >>

Bedst sælgende varer

Nem transport til og fra Roms lufthavne

Terravision kører direkte bus fra både Ciampino og Fiumicino til Roms centrum. Jeg har kørt med dem i mange år. Spar på billetten hvis du køber online. Hvis du køber via mit link, får jeg en mindre provision, som jeg bruger til at udvikle bloggen. 

Er du til en anderledes oplevelse i Rom?

Prøv en guidet tur med lokal guide og bliv endnu klogere på det romerske køkken. På min sidste tur var jeg med GetYourGuide 3 timer rundt i Trastevere – det var en kæmpe oplevelse, som jeg virkelig vil anbefale.

Vi var også på en tur på Passettoen – pavens “flugtvej” fra Vatikanet til Castel Sant’ Angelo – en rute man kun kan gå med en guide. Hop ind og se mulighederne hos GetYourGuide. Hvis du køber via mit link, modtager jeg en mindre provision, som jeg bruger til at holde bloggen ajour og give dig de bedste oplevelser her.

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.