Her kan du læse om Stazione Termini, Roms hovedbanegård. Det er her, de fleste kommer ind til byen efter at være ankommet med fly til lufthavnene i Ciampino eller Fiumicino.
Stazione di Roma Termini er den vigtigste og største banegård i Rom. Den er også Italiens største samt den næst-største i Europa, kun overgået af Gare du Nord i Paris.
ROMS 2 LUFTHAVNE: Læs om Fiumicino og Ciampino her
Ordet banegård er næsten en underdrivelse i dag, hvor der er stort shoppecenter med masser af butikker og spisteder. Du finder butikker på stueplan og ved at tage de rullende trapper, lige inden for hovedindgangen.
Piazza dei Cinquecento
Termini ligger ud til Piazza dei Cinquecento, hvor bus, taxa og turistbusser har holdeplads. Her finder du også forbindelsen til Metroen. Inde i forhallen finder du billetkontorer og automater. Her kan du også købe billetter til den offentlige transport i byen. Læs mere ved at klikke på linket herunder.
GUIDE TIL OFF. TRANSPORT: Sådan kommer du rundt i Rom
Banegården har fået sit navn fra de nærliggende Terme di Diocleziano – de største bade i det gamle Rom. Du finder dem modsat banegårdens hovedindgang ud til Piazza dei Cinquecento.
KÆMPE GUIDE: Sådan kommer du fra og til Roms lufthavne
Roma Termini i tal
Termini ligger på et areal på 225.000 kvadratmeter. Heraf er 32.000 kvadratmeter dedikeret til butikker og spisesteder.
Termini har 14.000 kvadratmeter vinduer.
Termini har 420.000 passagerer/kunder om dagen – 150 millioner om året.
Termini har 32 spor/perroner til togene.
850 tog ankommer hver dag til Termini.
Historiske årstal
2006 Ved en ceremoni den 23. december bliver Termini dedikeret til den populære Pave Johannes Paul II.
2000 Termini bliver restaureret i anledningen af Jubelåret. Butikscentret “Forum Termini” åbner i kælderetagen.
1867 Den første banegård med navnet “Stazione Centrale delle Ferrovie Romane” bliver åbnet for offentligheden. Den blev designet af Salvatore Bianchi. Dette år havde Rom kun 180.000 indbyggere.
ROMA TERMINI: Den officielle hjemmeside
Har du oplevet Rom med en åben bus ?
Det er en nem og afslappende måde at se Roms seværdigheder – mens du hviler de trætte ben. Der er flere af den slags busselskaber i Rom.
Her vil jeg anbefale BigBus Rome. Her kan du hoppe af og på bussen, så længe billetten gælder. Hvis du køber billetten via linket til BigBus Rome giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Din billet bliver ikke dyrere (REKLAMELINK).
Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev
Oplev mere i Rom – køb mine e-bøger her
-
E-bog: Oplev 29 kirker i Rom95,00 kr.
-
E-bog: 50 unikke oplevelser i Rom95,00 kr.
Tips til andre aktiviteter på din tur til Rom
Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Rom. De tilbyder guidede ture til Vatikanmuseerne, Galleria Borghese, sejlture på Tiberen og meget andet. Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator. Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere (REKLAMELINK).