|

Klassisk italiensk spaghetti carbonara

Pasta alla carbonara eller Kulsvierkonens pasta, som den retteligt hedder, er en virkelig klassiker i det italienske køkken.

Se hele opskriften længere nede i dette blogindlæg.

Retten menes at stamme helt tilbage fra Romerrigets tid. Her skulle de italienske trækulsarbejdere have fået den at spise til frokost. Man mener, at retten dengang blev tilberedt over trækul.

Navnet hentyder til peberet på toppen af retten, der ligner kul. Carbone betyder netop kul på italiensk.

Flere opskrifter fra det italienske køkken – Cucina di Langvang

Her får du et bud på, hvorledes du laver klassisk italiensk spaghetti carbonara med æg. Denne version med fløde, hvilket er på grænsen i visse italienske kredse. Jeg laver den lige så ofte uden, hvilket man sagtens kan.

Billederne er fra vores eget “Cucina di Langvang”, sidst vi lavede den lækre smagfulde ret.

Retten passer til 4 portioner. Læs hele opskriften igennem inden du starter.

Indkøb til carbonara – det skal du bruge


Det skal du bruge:

400 gram spaghetti.
200 gram pancetta eller bacon (pancetta er saltet, krydret brystflæsk). Vi brugte røget bacon i denne portion. Pancetta smager typisk mildere end bacon.
4 pasteuriserede æggeblommer.
150 gram friskrevet parmesanost.
1½ dl. fløde.
Havsalt.
Friskkværnet peber.
Olivenolie til stegning af bacon.

Klar til serververing

Sådan gør du:

  1. Kog spaghettien i saltet vand til den er næsten færdigkogt (al dente).
  2. Skær pancetta/bacon i små tykke terninger.
  3. Bland fløde, æggeblommer og ca. 3/4-dele af parmesanosten godt sammen i en skål. Herefter krydres med peber.
  4. Steg pancetta/bacon i olivenolie på en pande, til den er sprød.
  5. Hæld vandet fra spaghettien og lad den dryppe af. Kom spaghettien tilbage i gryden.
  6. Herefter blandes pancettaen og fedtstoffet fra panden i spaghettien. Rør godt rundt.
  7. Dernæst tilsættes æggeblandingen. Rør godt rundt igen.
  8. Til sidst kværnes over med peber, og server herefter retten med resten af parmesanen.
Velbekomme

BUON APPETITO

Prøv også: Kiksekage med markant italiensk strejf

Mere italiensk mad – få mit nyhedsbrev her >>

Har du læst nogle af mine andre blogindlæg ?

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.