Silvias 10 favoritter i Milano
Under opholdet i Milano i august 2015 benyttede vi onlinetjenesten AirBnB til at finde en bolig. Vi fandt et rigtig hyggeligt sted i Viale Monte Nero, lidt øst for Milanos centrum. Boligen er ejet af Silvia, der er født og opvokset i området Porta Romana. Monumentet herover fra 1596 har givet navnet til området. Herunder kan du læse hendes 10 favoritter til oplevelser i Milano. Rækkefølgen er helt tilfældig.
- Gå en tur i katedralen på Piazza del Duomo tidligt om morgenen, mens der stadig er roligt. Oplev Katedralens farver ved solopgang – de er fantastiske og et værdifuldt og fredfyldt øjeblik.
- Tag til søndagsmarked i kanaldistriktet Navigli i den sydlige del af centrum.
- Leg en cykel og se byen på en anderledes måde. På den måde undgår du den hektiske trafik, uanset om det er metroen eller i bil.
- Spis de bedste østers på Ristorante “Ostiche e Vino” nær Porta Ticinese.
- Gå en tur gennem byens største park, Parco Sempione. Tag turen sidst på eftermiddagen fra Piazza Sempione til Piazza Castello. Slut turen med en aperitif på en bar.
- Mød de lokale over en bord-fodboldkamp på Piazza Gae Aulenti.
- Besøg de imponerende udstillinger på Palazzo Reale.
- Tag på shopping i Guendalina i Corso di Porta Ticinese.
- Prøv gudstjenesten søndag morgen kl. 8 i Santa Maria delle Grazie. Oplev den smukke kirke og gudstjenestens helt specielle spiritualitet.
- Gå på opdagelse i de små gader mellem Palazzo Reale og Brera-distriktet.

KENDER DU EXPO ? Læs om verdensudstillingen 2015 i Milano
SKAL DU BESØGE MILANO ? Læs guide til Lombardiets hovedstad her
Jeg håber, at du blev inspireret af Silvias tips. Skriv hvis du har spørgsmål om Milano eller AirBnB – del gerne din erfaring, hvis du har prøvet af booke hos AirBnB.