Clivo di Rocca Savella i Rom

Via Clivo di Rocca Savella til Aventinerhøjen

Aventinerhøjen er en af Roms syv berømte høje. Dem som byen er grundlagt på. På denne lille vandring til Aventinerhøjen gik vi ad brostensvejen Clivo di Rocca Savella. Sti vil nok være et for lille ord om vejen, da den er ret bred. Dog ikke for bilister.

Vejen til Aventinerhøjen i Rom
Her starter Clivo di Rocca Savella – vejen til Aventinerhøjen

Fra Piazza Bocca della Verità går du ad Via Santa Maria in Cosmedin mod syd. Efter kort tid kommer Clivo di Rocca Savella på din venstre side. Vejen snor sig nu opad. I disse omgivelser var en fæstning og borg, der tilhørte Savelli-familien. Der er kun mure tilbage af selve borgen. Forenden af vejen (T-kryds) kommer du til Via di Santa Sabina. Her går du til højre.

Du kan også gå til Aventinerhøjen via Clivi dei Publicii og til højre ad Via Santa Sabina, men jeg synes turen via Clivo di Rocca Savella er meget hyggeligere.

Hyggelige veje i Rom
Billedet giver en fornemmelse af vejen – rolige omgivelser og ikke mange går denne vej

Første stop er appelsintræshaven Parco Savello eller Giardino degli Aranci fra 1932. Fra Terrazza Belvedere Aventino er der en herlig udsigt over Rom. Virkelig hyggelig have.

Læs min artikel – 6 skønne udsigter over Rom

Populær bryllupskirke

Fortsæt ad Via di Santa Sabina og du kommer til Basilica di Santa Sabina – en populær bryllupskirke. Klik på linket hvis du vil læse min beskrivelse af kirken.

Forenden af Via di Santa Sabina kommer du til den stille plads Piazza Cavalieri di Malta. Her finder du det berømte nøglehul i porten, i nummer 4, hvor der er et unikt blik mod Peterskirkens kuppel.

Nøglehullet på Aventinerhøjen i Rom
Håndværkeren er i gang mens portene er åbne, som det anes på billedet herover

Den dag jeg besøgte stedet var en håndværker i gang med noget arbejde og derfor stod portene åbne. Dog giver billedet herunder et godt billede af, hvad der venter dig, hvis du bevæger til Piazza Cavalieri di Malta.

Piazza Cavalieri di Malta - nøglehullet Peterskirken
Peterskirkens kuppel

Pladsen her er tegnet af arkitekten Giambattista Piranesi omkring 1765.

Bag indgangen i pladsens nordvestlige side ligger Malteserordenens hovedsæde. Her ligger også ordenens ambassader for både Italien og Vatikanet.

Ved siden af ligger kirken Santa Maria del Priorato. Den blev bygget i 936 og restaureret i 1700-tallet. For enden af pladsen ligger Benediktinerordenens pavelige universitet og kirken Sant’ Anselmo.

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev >>

Har du læst mine andre indlæg ?

Hitliste – 6 skønne udsigter over Rom

I samme område – kirken San Giorgio in Velabro

Også tæt på – Piazza Testaccio

Køb transfer online og spar penge >>

rom fiumicino og ciampino lufthavnstransfer

Få endnu flere oplevelser i Rom – køb mine e-bøger >>

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.