| | | |

Roms 7 pilgrimskirker

Opdateret maj 2026.

Roms 7 pilgrimskirker er en af de mest unikke oplevelser, du kan få i den evige stad. Pilgrimsruten går mellem syv af Roms vigtigste kirker og har rødder helt tilbage til 1500-tallet.

Jeg har selv besøgt Rom gennem mere end 25 år – og denne rute er noget helt særligt, uanset om du er religiøs eller blot interesseret i historie og kultur.

I denne guide får du:

  • Historien bag traditionen
  • Overblik over de 7 kirker
  • Den bedste rute
  • Praktiske tips

🗺️ Ruten mellem de 7 pilgrimskirker

Den klassiske pilgrimsrute blev gjort populær af Filippo Neri i 1500-tallet. I dag findes der ikke én fast rute, men her er en logisk og effektiv måde at gøre det på:

📅 Dag 1

  • Peterskirken (Vatikanet)
  • San Paolo fuori le Mura
  • San Giovanni in Laterano

📅 Dag 2

  • Santa Croce in Gerusalemme
  • San Lorenzo fuori le Mura
  • San Sebastiano fuori le Mura
  • Santa Maria Maggiore

👉 Tip: Brug Google Maps og planlæg ruten hjemmefra – især fordi nogle kirker ligger uden for centrum.

De 7 valfartskirker

De syv pilgrimskirker ligger på en rundstrækning af ca. 20 kilometer. Oprindelig fandtes en pilgrimsrute (De syv kirkers vej), der forbandt de 7 kirker, men den er der ikke meget tilbage af i dag.

De 4 pavelige basilicaer

De første fire kirker herunder er de pavelige basilicaer. De rangerer højest i den romersk-katolske kirke. De har bla. en Porta Santa, en hellig dør, der kun er åben i Jubelårene samt et alter, hvorfra kun paven må celebrere messen.

1

Peterskirken – San Pietro in Vaticano i Vatikanet, Città del Vaticano i Rom er verdens største kristne kirke. Kirken er indviet til ære for apostlen Peter. Han var Roms første biskop og den første pave.

Er du til en anderledes oplevelse i Rom?

Prøv en guidet tur med lokal guide og bliv endnu klogere på det romerske køkken. På min sidste tur var jeg med GetYourGuide 3 timer rundt i Trastevere – det var en kæmpe oplevelse, som jeg virkelig vil anbefale.

Vi var også på en tur på Passettoen – pavens “flugtvej” fra Vatikanet til Castel Sant’ Angelo – en rute man kun kan gå med en guide. Hop ind og se mulighederne hos GetYourGuide. Hvis du køber via mit link, modtager jeg en mindre provision, som jeg bruger til at holde bloggen ajour og give dig de bedste oplevelser her.

Apostlen Peter var den første, der mødte den opstandne Kristus. Det har givet ham høj status i den katolske verden. Kristus gav Peter navnet Kefas, der betyder klippesten. Peter er altså klippen, hvorpå Jesu Kristi kirke skal bygges. Det var Kristus, der symbolsk overlod Peter nøglerne til himmerriget. Således symboliseret i Vatikanstatens flag. Foran Peterskirken er der en statue af Peter og Paulus. Peter står her med nøglerne til himmeriget.

Læs mere: Peterskirken og Peterspladsen

Peterskirken

2

Pauluskirken – San Paulo fuori le mura var verdens største kristne kirke indtil Peterskirken blev bygget. Kirken er dedikeret til apostlen Paulus, der som apostlen Peter led martyrdøden i Rom.

Paulus hed oprindelig Saul og var en stor modstander af de kristne, indtil han mødte den opstandne Kristus.

Læs mere: Pauluskirken uden for murene

3

Laterankirken – San Giovanni in Laterano er Roms biskopkirke.

Kejser Konstantin skænkede kirken til apostlen Peter, der blev den første pave. Når der er valgt en ny pave, går hans første tur uden for Vatikanet altid hertil, som det første sted.

Laterankirkens facade minder om en mini Peterskirke. Inden for finder du de 12 imponerende statuer af de 12 apostle.

Læs mere: Laterankirken

San Giovanni in Laterano

4

Basilica Santa Maria Maggiore – Roms vigtigste Maria-kirke.

Kirken på toppen af Esquilinerhøjen er den største og vigtigste af Roms kirker, dedikeret til Jomfru Maria. Kirkens vigtigste relikvie findes i krypten. Det er et stykke træ, der siges at stamme fra Jesu krybbe i Jerusalem. Pave Frans blev begravet i kirken den 26. april 2025.

Læs mere: Santa Maria Maggiore

5

San Lorenzo fuori le mura – lige uden for Roms bymur, øst for Termini.

Kirken er oprindelig opført af kejser Konstantin i 330. Den er opført til minde om Sankt Laurentius, martyr og katolsk helgen.

Den nuværende kirke består egentlig af to kirker i en.

Læs mere: San Lorenzo Fuori le mura

6

Santa Croce in Gerusalemme

Kirken er opført til ære for Sankt Helena, mor til kejser Konstantin. Helena er helgen i den katolske kirke.

Kirken indeholder 3 relikvier, som Sankt Helena siges at have medbragt fra Jesu kors i Jerusalem – deraf kirkens navn. De tre genstande, der opbevares i kirkens reliviekapel, er en rest af Jesu tornekrone, træ fra korset samt en nagle fra korset.

Læs mere: Santa Croce in Gerusalemme

Santa Croce in Gerusalemme

7

Basilica San Sebastiano fuori le mura

Det siges, at de kristne i Rom gemte apostelene Peter og Paulus’ jordiske rester her under kristenforfølgelserne.

Kirken ligger i umiddelbar forbindelse med San Sebastiano-katakomberne ved Appia Antica.

Læs mere: San Sebastiano fuori le mura

..

Traditionelt er det disse kirker, der er de 7 valfarts- og pilgrimskirker.

I forbindelse med Jubelåret i 2000 erstattede pave Johannes Paul II kirken med Santuario della Madonna del Divino Amore. Den er i dag er den syvende kirke på listen.

Kirken ligger som den eneste af de 7 uden for Roms store GRA-omfartsvej, der går hele vejen uden om den italienske hovedstad. Den ligger i den sydlige del i området Castel di Leva, sydvest for Ciampino-lufthavnen.

Santuario Divino Amore: Læs om kirken her

💡 Mine personlige tips (baseret på egne rejser)

Efter mange besøg i Rom vil jeg især anbefale:

  • Start tidligt på dagen (varmen er hård)
  • Brug gode sko – du går langt
  • Kombinér med metro/bus hvis nødvendigt
  • Tag pauser – det er en oplevelse, ikke et kapløb
  • Besøg San Sebastiano og katakomberne – ofte overset

👉 Min erfaring: Det er ikke kun kirkerne, men turen mellem dem, der gør oplevelsen unik.

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev >>

Læs endnu mere om Rom – køb min e-bøger her >>

Tips til andre aktiviteter på din tur til Rom

Viator tilbyder et stort udvalg af oplevelser til din ferie i Rom. De tilbyder guidede ture til Vatikanmuseerne, Galleria Borghese, sejlture på Tiberen og meget andet.

Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator. Når du køber en tur via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af min blog. Dit køb bliver ikke dyrere.

Er du klar til at opleve de pilgrimsrejsers historie og atmosfære selv?
📖 Bestil min e-bog 29 kirker i Rom – med dybdegående beskrivelser, skjulte kapeller og insider-tips, så du får mest muligt ud af besøget i de pilgrimskirker.

Direkte bus fra lufthavnen til Roms centrum

Terravision kører direkte bus fra både Ciampino og Fiumicino til Roms centrum. Jeg har kørt med dem i mange år. Spar på billetten hvis du køber online. Hvis du køber via mit link, får jeg en mindre provision, som jeg bruger til at udvikle bloggen. 

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.