Basilica Santa Croce in Gerusalemme

Opdateret maj 2026.

Santa Croce in Gerusalemme er en af Roms 7 valfarts og- pilgrimskirker.

Du finder den tæt ved Porta Maggiore og Laterankirken. En gammel kirke, San Clemente ligger også i dette område.

Hellig Kors kirken siges at indeholde rester fra Jesu kors på Golgata, uden for Jerusalem.

Santa Croce in Gerusalemme
Santa Croce in Gerusalemme

Til minde om Sankt Helena – kejser Konstantins mor

Kirken blev bygget i det fjerde århundrede til minde om Sankt Helena af hendes søn kejser Konstantin. Hun siges, at have medbragt tre rester af Jesu kors fra Jerusalem i år 325 – det forklarer kirkens navn og relation til Jerusalem. Disse genstande (en del af tornekronen, træ fra korset og en nagle) er opbevaret i relikviekapellet, “Cappella delle Reliquie” i kirkens venstre side.

De 3 korsrelikvier er indsat i et kors, udført af den italienske arkitekt Giuseppe Valadier.

Relikviekapellet i kirkens venstre side
Relikviekapellet i kirkens venstre side

Sankt Helena, der blev kristen længe inden hendes søn, er helgen i den katolske kirke. Hun har grundlagt flere kirker.

I det 12. århundrede blev kirken ombygget i romansk stil under pave Lucius II til en treskibet søjlebasilika. Senere blev den også ombygget i det 16. århundrede.

Kirkens nuværende udseende stammer fra 1741-44, hvor Pave Benedikt XIV lod den ombygge til en barokkirke. Opgaven var lagt i hænderne på arkitekterne Domenico Gregorini og Pietro Passalaqua. Det romanske kirketårn blev bevaret. Over facaden troner statuer af Helena og Konstantin flankeret af de fire evangelister, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes.

Kirkerummet
Kirkerummet

I kirkens apsis ses en række fresker, der viser Helenas fund af korset under opførelsen af gravkirken i Jerusalem. Lige over ses Kristus. Bag apsis er der i højre side adgang til Sankt Helenas kapel. Her kan man under en glasplade se jord, som Helene medbragte fra Golgata.

Du kan læse beskrivelser af flere kirker i Rom ved at klikke på linket herunder. Ønsker du at læse om endnu flere kirker, vil jeg anbefale dig at købe min e-bog, “29 kirker i Rom”.

ROM HAR FLERE HUNDREDE KIRKER: Læs miniguides til flere her

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev >>

50 unikke oplevelser i Rom – køb mine e-bøger >>

Har du læst flere af mine blogindlæg?

Er du til en anderledes oplevelse i Rom?

Prøv en guidet tur med lokal guide og bliv endnu klogere på det romerske køkken. På min sidste tur var jeg med GetYourGuide 3 timer rundt i Trastevere – det var en kæmpe oplevelse, som jeg virkelig vil anbefale.

Vi var også på en tur på Passettoen – pavens “flugtvej” fra Vatikanet til Castel Sant’ Angelo – en rute man kun kan gå med en guide. Hop ind og se mulighederne hos GetYourGuide. Hvis du køber via mit link, modtager jeg en mindre provision, som jeg bruger til at holde bloggen ajour og give dig de bedste oplevelser her.