Musikfestival i Sanremo

Fra den 6. – 10. februar 2024 er det atter tid til Festival della Canzone Italiana di Sanremo. Den 74. udgave, der afholdes i Teatro Ariston, har været afholdt her siden 1977. I 2021 blev den udsat til marts på grund af corona-pandemien.

Musikfestivalen i Sanremo, der har eksisteret siden 1951, er den mest populære festival i Støvlelandet. Finaleaftenen varede hele 5 timer sidste år. Her findes også den italienske deltager ved Eurovision i Malmø den 11. maj 2024.

I år dyster 30 artister og bands om sejren. På deltagerlisten bemærker jeg flere kendte og tidligere italienske deltagere ved Eurovision. Mahmood med nummeret Tuta Gold, Il Volo med Capolavoro og Emma med Apnea.

Musikfestivalen i Sanremo i nordvest-regionen Ligurien er en stor begivenhed i Italien, hvor mange millioner følger med på TV-kanalen Rai Uno de 5 dage den varer. Mere end 17 millioner fulgte med ved TV-skærmene på finaleaftenen sidste år.

I forbindelse med musikfestivalen findes den italienske deltager ved det Europæiske Melodi Grand Prix, Eurovision. I Danmark er det kutyme, at vinderen fra det Danske Melodi Grand Prix deltager ved Eurovision. Dette er dog ikke altid tilfældet i Italien.

Tidligere vindere i Sanremo og deltagere i Eurovision

2024

23-årige Angelina Mango vandt med sangen La Noia. Hun stammer fra SydItalien, regionen Basilicata. Det blev til en syvende plads ved Eurovision i Malmø.

2023

Marco Mengoni vandt med nummeret Due Vite. Det populære nummer opnåede en fjerdeplads ved finaleaftenen i Liverpool Arena. Dermed har Mengoni hele to topplaceringer for Italien – han blev nummer 7 i Malmø i 2013.

2022

Mahmood & Blanco vandt med nummeret “Brividi”. De blev nummer 6 ved Eurovision på hjemmebane i Torino.

2021

“Måneskin” med dansk/italienske Victoria De Angelis gik hele vejen. Sejr i Sanremo i marts og Eurovision i maj i Rotterdam.

View over Sanremo

2020

Antonio Diodato vandt i Sanremo med nummeret “fai rumore”. Han henviste 2017-vinderen Francesco Gabbani til andenpladsen. Der var 23 deltagere i finaleshowet lørdag den 8. februar 2020.

2019

Mahmood vandt i Sanremo med nummeret “soldi”. Nummer to blev Ultimo, mens Il Volo, blev nummer tre. Sidstnævnte vandt i Sanremo i 2015. Ved det efterfølgende Eurovision sikrede Mahmood Italien en andenplads efter den hollandske vinder Duncan Laurence.

2018

Duoen Ermal Meta og Fabrizio Moro fulgte op med endnu en topplacering til Italien da de blev nummer fem ved Eurovision i Lissabon i Portugal. Det skete med nummeret “Non mi avete fatto niente”.

2017

Francesco Gabbani blev en populær vinder i Sanremo med nummeret “Occidentali’s karma” og var med i favoritfeltet i Ukraines hovedstad Kijev. Det blev til en sjetteplads.

2016

Stadio vandt i Sanremo men afslog at deltage ved Eurovision. Derfor valgte den italienske TV-station RAI nummer to, Francesca Michielin til at deltage i Sverige. I Globen i Stockholm blev hun nummer 16 med nummeret “Nessun grado di separazione”.

2015
Il Volo – “grande amore” – trioen blev nummer 3 ved Eurovision i Østrig.

2014
Arisa – “controvento” – Emma Marrone blev valgt til at være Italiens deltager ved Eurovision i København – hun blev en skuffende nummer 21 med nummeret “la mia cittá”.

2013
Marco Mengoni – “l’essenziale” – 7. plads ved Eurovision i Malmø.

2012
Emma Marrone – “non è l’inferno”. Nina Zilli deltog ved Eurovision i Aserbajdsjan med nummeret “l’amore e femmina” og fik en 9. plads.

2011
Roberto Vecchioni – “chiamami ancora amore”. Raphael Gualazzi deltog ved Eurovision i Dusseldorf i Tyskland med nummeret “madness of love” og blev en flot nummer 2 i det italienske comeback til Eurovision siden 1997.

2010
Valerio Scanu – “per tutte le volte che..”. Ingen deltager ved Eurovison.

MUSIKFESTVAL i SANREMO: Den officielle hjemmeside

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev >>

Ferie i Rom ? køb mine e-bøger og få unikke tips med på ferien >>

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.