Det firkantede Colosseum i EUR i Rom
|

Læs om Mussolinis EUR-bydel i Rom

EUR er et helt specielt område i den sydlige del af den italienske hovedstad. Her finder du en helt andet type bygninger end inde i Roms historiske centrum. Læs med her og bliv klogere på området.

EUR er en forkortelse for Esposizione Universale di Roma.

I EUR er der brede gader og imponerende arkitektoniske bygninger. Et resultat af det fascistiske styres evne for byplanlægning. Og så er her masser af hvid marmor med reference til de klassiske antikke bygninger i det gamle Rom. Her er også grønne områder og en stor kunstig sø, Lago dell’ EUR.

Garbatella – yderst interessant område i Roms sydlige del

Baggrunden for EUR

I 1937 annoncerede Benito Mussolini, at området skulle bruges som projekt for at markere regimets 20 års jubilæum i 1942. Rom var tidligere udpeget som vært for Verdensudstillingen i 1941, men Mussolini fik det flyttet til 1942 for at få mest muligt opmærksomhed. Udstillingen blev dog aldrig til noget på grund af 2. Verdenskrig.

Mange bygningsprojekter blev derfor først færdiggjort i 1950-60. De var nemlig tænkt som varige anlæg og ikke blot midlertidige som en klassisk verdensudstilling. Planen fra det fascistiske styre var at de forskellige byggerier skulle indgå i en nu moderne bydel, som man jo ikke havde mulighed for at bygge inde i centrum.

Nem metro – betal med dit visakort i Roms undergrund

Mussolini havde ambitioner om, at Rom skulle brede sig, gerne helt ud til Det Tyrrhenske Hav. Det statement ses den dag i dag på bygningen Palazzo degli Uffici i EUR. På bagsiden af bygningen, står øverst med store bogstaver: “La terza Roma si dilatera sopra altri colli lungo le rive del Fiume sacro sino alle spiagge del Tirreno”.

Fascistisk bydel - Palazzo degli Uffici, EUR i Rom
Palazzo degli Uffici

Højdepunkterne i EUR

Palazzo della Civiltà Italiana må være områdets vartegn. Bygningen der også kaldes det firkantede Colosseum ligger på et af de højeste punkter i EUR. Byggeriet består af seks etager med hver ni buer. På hver side af bygningen står skulpturer af de to dioskurer fra den græsk-romerske mytologi, Castor og Pollux. Den travertinbeklædte bygning blev først gjort færdig efter 2. Verdenskrig. Modekoncernen Fendi har kontorer her i dag.

Hvis du herfra går ned af Viale della Civiltà del Lavoro og passer hovedvejen Via Cristoforo Colombo kommer du til Piazza John Kenny hvor Palazzo dei Congressi ligger. Byggeriet startede i 1938 og sluttede i 1954. Kongrescentret er en del af EUR SpA, der afholder en lang række kongresser og udstillinger.

Palazzo dei Congressi i EUR i Rom
Palazzo dei Congressi

Nord for Palazzo dei Congressi ligger forlystelsesparken Luneur Park.

La Nuvola

Rom har i dag fået et ny kongrescenter, Roma Convention Center, kaldet La Nuvola. Det blev indviet i 2016. Det ligger blot 5-10 minutters gang syd for Palazzo dei Congressi.

På vejen til Nuvola bemærker du også obelisken på Piazza Guglielmo Marconi ved hovedvejen Via Cristoforo Colombo. Obelisken hedder meget passende Marconi-obelisken efter fysikeren og elektroingeniøren, der siges at være en af pionererne bag at vi i dag kan lytte til radio.

LÆS OGSÅ: Coppedé-kvarteret med eventyrhuse i Rom

Videre mod syd kommer du til Lago dell’ EUR. Den kunstige sø, der også første blev færdiggjort efter 2. Verdenskrig er en del af Parco dell’ EUR, som er et stort parkområde. Her er også flere fontæner.

I anledning af Olympiske Lege i 1960 blev Palazzo dello Sport opført syd for parken. Her afholdes koncerter mv. i dag.

EUR er også blevet Roms finansielle centrum, da flere banker har hovedsæde her. Her ligger også ministerier og andre institutioner samt museer. Ikke mindst museet for romersk civilisation er markant med sin række af kolonnader.

Marconi Obelisken i EUR i Rom
Marcono-obelisken i EUR

Her ligger EUR og sådan kommer du hertil

Vi er i den sydlige del af Rom. Hovedvejen fra Roms centrum til lidoen, Via Cristoforo Colombo fører dig gennem EUR-området. Der er to Metro-stationer her i området. EUR Palasport og EUR Fermi. Begge ligger centralt i området.

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev >>

Prøvet åben turistbus i Rom ?

Det er en fin og afslappende måde at se Den Evige Stad. Her kommer du rundt til de vigtigste steder. Der findes flere typer billetter, hvor du kan vælge ud fra din interesse. Inden for billettens gyldighedsperiode, kan du hoppe af og på, som du har lyst. Du sparer penge ved at købe billetten online.

Jeg har lavet en aftale med Big Bus der gør, at jeg får en mindre provision, hvis du køber via linket herunder. Indtægten er med til at give dig den bedste service i form af gode råd til din rejse. Dit køb bliver ikke dyrere, hvis du handler via mit link.

Andre artikler her på bloggen

Garbatella – et andet område i det sydlige Rom

Eventyrhuse i Coppedè-kvarteret i Rom

Styr på transporten fra lufthavnen ?

Terravision kører direkte fra både Ciampino og Fiumicino til Roms centrum. Jeg har kørt med dem i mange år. Spar på billetten hvis du køber online. Hvis du køber via linket herunder får jeg en mindre provision, som jeg bruger til at udvikle bloggen. Din billet bliver ikke dyrere.

rom fiumicino og ciampino lufthavnstransfer

Flere oplevelser i Rom – køb mine e-bøger >>

Booking.com

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.