Bertel Thorvaldsens København
FOTO herover: Bertel Thorvaldsens Museum på Slotsholmen i København
Jeg finder det fascinerende hver gang, jeg finder emner, personer eller noget helt tredje der forbinder Danmark og Italien.
I denne artikel har jeg fokus på Bertel Thorvaldsen. Dansk billedhugger, der både har sat sit præg i Danmark og Italien.
Bertel Thorvaldsen
Han blev født den 19. november 1770 i København. Hans far var fra Island og moderen var dansker. Allerede som 11-årig kom han på Kunstakademiet. I 1796 modtog han Kunstakademiets store rejsestipendium. Med det fulgte 400 rigsdaler hvert år i de 3 år dannelsesrejsen var fastsat til.
Turen til Italien foregik til vands med fregatten Thetis, der bragte ham til Palermo på Sicilien og herfra over Napoli til Rom.
Den 8. marts 1797 ankom han til den Italienske hovedstad med henblik på et 3-årigt studieophold – det endte med at blive mere end 40 år. Han fejrede den 8. marts som sin romerske fødselsdag. Den 17. september 1838 vendte han hjem til Danmark, som verdensberømt kunstner. Han døde den 24. marts 1844 i Det Kongelige Teater.
Thorvaldsens døbefond på Sydfyn – læs om døbefonden i Brahetrolleborg Kirke
Thorvaldsens København
Vor Frue kirke – eller Københavns Domkirke er bare et fantastisk kirkerum. Den imponerende alterstatue af Kristus med sine favnende arme. Den er opstillet i 1839 – på samme tid som dåbseglen foran. 10 år efter kirken grundlæggelse. Begge imponerende arbejde af Thorvaldsen. Se billede herunder.
MERE ITALIEN I KØBENHAVN: Læs om mit besøg hos Eataly
Men det stopper ikke her. De 12 statuer af apostlene, der fylder i kirkerummet er også skabt med Thorvaldsens hånd – med stor hjælp fra hans medarbejdere.
Synet af de 12 statuer sender mig straks til Roms biskop kirke, Laterankirken, der også har 12 imponerende statuer af apostlene – de er dog skabt af Bernini og hans elever.
HAR DU LÆST ?: Mit møde med Puccini i Operaen
Thorvaldsens Rom
I Italien blev Bertel Thorvaldsen kaldt Alberto Thorwaldsen. I Rom havde han bopæl i Casa Buti i Via Sistina 46-51 – det fungerede som pensionat for kunstnere. Samme gade som H. C. Andersen i øvrigt. Værkstedet lå i Palazzo Barberinis staldbygninger.
Piazza Thorvaldsen ligger nordvest for Villa Borghese, ved Galleria Nazionale d’Arte Moderna e Contemporanea. Herudover kan du også møde Thorvaldsen på sporvogn nummer 3, der bærer den danske kunstners navn.
MERE OM TRANSPORT I ROM: Sådan kommer du rundt i Rom
Thorvaldsen er særlig kendt for 2 projekter i Rom. Først skabte han busten på mindestenen over kardinal Ercole Consalvis grav. Han var sekretær for pave Pius VII i 2 perioder. Consalvis hjerte er begravet i stenkisten under busten. Du finder den i Pantheon.
Det andet er Pave Pius den 7. gravmæle i Peterskirken. I sig selv bemærkelsesværdigt at en protestant fik muligheden for det midt i den katolske højborg, men han havde gjort positiv opmærksom på sig selv i forbindelse med Consalvis buste og derfor fattede Peterskirken interesse for danskeren.
Den smukke grav er det ENESTE i Peterskirken, der er udført af en ikke-katolik. Paven døde som 81 årig i 1823.
Thorvaldsens Museum
Du finder Thorvaldsens Museum på Slotsholmen, lige ved Christiansborg i København. Adressen er Bertel Thorvaldsens Plads 2.
Museet åbnede den 18. september 1848 og er tegnet af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll, som også havde vundet Kunstakademiets stipendim. Thorvaldsen og Bindesbøll mødtes i Rom og blev venner.
Museet der blev bygget til at huse Thorvaldsens værker, fremstår i dag næsten som ved åbningen i 1848. Thorvaldsen testamenterede alt hvad han ejede til København, som du altså finder i museumsbygningen, der er den første af sin art i Danmark. Udover alle Thorvaldsens værker finder du også hans grav i museet.
Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev
Flere tips til ferien i Rom? – købe mine e-bøger her
-
E-bog: Oplev 29 kirker i Rom95,00 kr.
-
E-bog: 50 unikke oplevelser i Rom95,00 kr.
Hvor interessant! Jeg har boet i Jylland, bor nu i Spanien. Jeg var inde og se Thorvaldsens Museum i sommers. Imponerende. Ville gerne læse mere detaljeret om ham.