1. søndag i advent, Fysikeren og baristaen Fabio fra Genova

 

Glædelig 1. søndag i advent.

For første gang i bloggens historie får du i år en adventskalender her på ForzaItalia.dk.

Adventskalenderen er en sand og levende fortælling om barejeren Fabio fra Genova. Læs om baren, Fabio, byen Genova, byens historie og meget mere de næste 4 søndage op til Jul. Fortællingen er leveret af gæsteblogger Jens Sloth, som du kan læse mere om nederst i blogindlægget.

Rigtig god læselyst.

 

Passeggiata Librocaffè på Piazza di Santa Croce i Genova

I Genova, i en kirke fra 1200-tallet, ligger der en helt anderledes bar (del 1).

Her, med Middelhavets fantastiske lys ind ad vinduerne, og verdenshistorien i murene, strømmer Bach ud i café-rummet, mens dagliglivets begivenheder vendes over et stykke foccacia-brød, en salat og et glas hvidvin.


At Fabio, barens indehaver, oprindeligt er fysiker ses ikke umiddelbart, men det er nu ikke nogen tilfældighed.

I Italien rækker fortiden længere bagud, end vi er vant til hos os.

Og mærkeligt nok rykker historien på den måde tættere ind på livet af én.

Tag nu f.eks. Fabio og hans bar, Passeggiata Librocaffè, der ligger på Piazza di Santa Croce i Genova, måske nærmere en lille krog inde i hjørnet end en piazza, halvskjult og hyggelig.

Her, præcis bag de mure og i de lokaler, sad Marco Polo fængslet, tilfangetaget af Genoveserne.

En grum skæbne, man ikke på nogen måde fornemmer, når man en skøn italiensk forårsdag sidder i det lyse rum med Middelhavslyset strømmende ind ad vinduerne, og med dæmpet Bach-musik i højttalerne – eller er det Vivaldi? – og en insalata mista på tallerkenen.

Mange af de daglige kunder er par. Yngre; – også ikke-så-yngre – med blik for hinanden og den samtale de er optaget af ved deres bord, over en insalata med godt brød, bragt af Fabio eller hans datter Ilaria.

Eller også et-selskab-på-fire, som snupper sig en par-frokost på italiensk, og nyder nærheden, bekendtskabet og hinandens selskab og samtalen.

Kort sagt, en stemning noget anderledes end den ellers velkendte, hurtige italienske bar-kultur.

 

Italiensk frokost i ‘kirken’

En vis del af Fabio’s forretning er baseret på de aftenmøder som baren er vært for: Foreninger og grupper, der afholder møder og foredrag dér i kirken, nej baren.

Historiske netværk, eller videnskabelige. Om de romerske mure der går på tværs af England, stadig fuldt intakte. Eller om biofysik og miljø. Eller noget helt syvende.

Fabio stiller lokaler til rådighed uden beregning, – til gengæld får han ordren på forplejning og servering. Tiest en stor, udvidet aperitivo-buffet med salat, kød, pølser, ost, foccaciabrød, vin, vand.

Det er gode aftener og en god niche for Fabio ved siden af den daglige bardrift.

Illaria, hans datter, hjælper i bar og med mad og servering i de semesterfri perioder. Hun læser musik og italiensk på universitetet.

På særligt travle aftener hjælper Fabio´s kone også til.

Middelalderstræde i Genova

Genovas centro storico

Til Fabio’ s bar kommer man nede fra Centro Storico. Med dens labyrinter af små gader og passager, fulde af butikker, boder, barer. Også paladser, klemt inde på torve, hvor man ikke ville have ventet det. Nå ja, og prostituerede og andre upolerede personager.

Caruggi hedder de, stræderne. Smalle, snoede, multietniske. Dette er det største samlede middelalder-bycentrum i Europa, –  bilfrit selvfølgelig.

Og trapper! Genova er trappernes by. Alting går stejlt op, – ja eller ned. Det er hårdt for knæ og lår, men det er skønt for sindet.

Til illustration af Genova’s stejlhed: En del af byens ganske almindelige buslinjer er elevatorer med tilhørende stoppesteder. Den normale AMT-billet (svarende til HT i Kbh.) gælder. Man stiger ind i elevatoren ét sted, og når man stiger ud, er man både kommet et andet sted hen, men sandelig også kommet voldsomt opad. Sandsynligvis nu med Middelhavet liggende langt nede under én, stort og skinnende.

Så, mærkeligt nok: Til Fabio’s bar kommer man ved at gå op !

..

Det var første afsnit om Fabio, barejer i Genova i den italienske region Ligurien. Husk at læse med igen næste søndag, hvor du får anden del af fortællingen.

Dette blogindlæg er skrevet af gæsteblogger Jens Sloth. Jens er efterlønner og deler sin tid nogenlunde ligeligt mellem Aarhus og Ligurien. Når Middelhavet og cykelturene i bjergene og de italienske is, og avisen med tilhørende formiddagscappuccino på fortovsbaren, og hvidvinen om eftermiddagen bliver for meget (nej, indrømmet, det kan nærmest ikke ske, men savnet af børnene og andre nære kan godt melde sig), så drager han hjem til Aarhus. Når så november gentager sig Nordbrandt-agtigt herhjemme, så går turen nogle gange den anden vej.

Har du også lyst til at fortælle om din historie fra Italien ? Skriv til mig på info(@)forzaitalia.dk

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.