Udfordringer med taxi i Roms lufthavne
I Roms lufthavne er der fastsatte priser på taxi ind til byen. Fra lufthavnen i Fiumicino koster det 50 euro og fra Ciampino er prisen 31 euro til en adresse inden for Den Aurelianske Mur. Priserne er fastsat af bystyret i Rom.
Har du oplevet problemer i forbindelse med din taxitur ?
De romerske taxichauffører har ikke det bedste ry. Og det er ikke kun turister der oplever det – også de lokale.
Det er der flere der har haft og jeg har desværre også nogle dårlige oplevelser. Senest har et tweet fra BBC-korrespondenten Mark Lowen sat gang i debatten igen. Myndighederne i Rom vil skride til handling.
Fra Roms lufthavne – læs om mulighederne i min artikel her
Den romersk-baserede korrespondent Mark Lowen skulle have besøg af en ven. I lufthavnen fik han at vide, at prisen er 70 euro. Desuden fik han at vide, at taxichaufførens kreditkortmaskine ikke virkede og derfor kun kunne tage i mod kontanter. Endvidere havde chaufføren intet internet, så heller ingen GPS. Velkommen til Rom – sluttede hans tweet.
Her hvor jeg skriver dette, er Lowens tweet delt næsten 1000 gange, næsten 4500 personer har liket og mere end 500 personer har kommenteret.
Roms myndigheder har straks lovet at gribe ind over for useriøse taxachauffører, der snyder turister, der ankommer til byens lufthavne.
Byens turistrådmand Alessandro Onorato beskriver ifølge avisen Corriere della Sera hændelsen som “uacceptabel”. Han fortsætter: “Den ulovlighed, som vi har fundet i lufthavnsområderne er virkelig skammelige”.
Onorato understreger, at der siden begyndelsen af dette år har været en stigning i politiets kontrol for at bekæmpe den ulovlige aktivitet af taxachauffører, der snyder turister, men han lover yderligere handling. Det handler ikke kun om pirattaxierne – der er også problemer med de officielle.
Service til lufthavnens gæster
Snart vil der i samarbejde med Roms lufthavnsadministrationsfirma AdR blive lanceret en service, der har til formål at hjælpe turister, sagde Onorato.
“Stewards vil byde passagerer velkommen ved internationale ankomster, give specifikke anvisninger til turister og samarbejde med politiet for at rapportere uregelmæssigheder” sluttede den romerske rådmand på området.
Fra den 2. august er der indsat servicepersonale i gule veste som har til formål at hjælpe rejsende i terminal 3. Servicen vil være der hele ugen kl. 7.30 – 22.00.
Roms Kommune – de officielle taxi-priser kan læses her
Hvad kan du selv gøre ?
Jeg tager som udgangspunkt altid bus fra lufthavnene, hvis det kan lade sig gøre. Mest fordi det er billigst. Andre foretrækker det på en anden måde.
Udfordringen kommer når det bliver sent, og busserne ikke længere kører.
Et af de bedste råd er at sikre sig, at prisen er aftalt på forhånd og at der kan betales med kort.
- Priserne er faste og gælder for op til fire personer og deres kufferter. Intet ekstra gebyr.
- Aftal prisen inden du sætter dig i taxien.
- Sikr dig at du kan betale med kort.
- Bed om en kvittering.
- Tjek logoet på taxien med de faste priser – se billedet herunder.
- Spørg på dit hotel om hjælp til at booke taxi – begge veje.
Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev her >>
Inspiration til oplevelser – kom mine e-bøger her >>
-
E-bog: Oplev 29 kirker i Rom95,00 kr.
-
E-bog: 50 unikke oplevelser i Rom95,00 kr.