|

Oplev “Lungo Il Tevere” på din ferie i Rom

Skal du til Rom henover sommeren ? I så fald vil jeg anbefale dig at læse videre her, hvor du kan få en oplevelse i de lune romerske aftener. Konceptet hedder “Lungo Il Tevere” – langs Tiberen.

Billedet herover viser Ponte Sant’ Angelo, en af Roms mange broer over Tiberen. Billedet er taget inde fra Engelsborg, Castel Sant’ Angelo.

For 5. gang afholdes Lungo Il Tevere mellem de 2 broer, Ponte Sisto og Ponte Sublicio. og det er ikke ved vejene langs floden, nej det er helt nede ved flodbredden. Og det giver en helt speciel stemning.

Broerne over Tiberen har hver sin historie og charme. Her tager vi lige på en kort bro-safari mellem de 2 broer, der binder Lungo Il Tevere sammen.

Ponte Sisto ligger syd for markedspladsen Campo de’ Fiori. På den anden side af broen ligger Trastevere-området. Ponte Sisto er kun for gående.

Næste bro lige inden Tiberøen er Ponte Garibaldi. Den er åben for alt trafik.

Tiberøen er bundet sammen med fastlandet af 2 broer. Den sydligste bro hedder Ponte Cestio og den nordligste hedder Ponte Fabricio. Den er en gangbro, der ligger bag Marcellus-Teatret.

Ponte Palatino er næste på turen inden vi når til den sidste bro Ponte Sublicio.

HVIL FØDDERNE MENS DU SER DEN EVIGE STAD: Se her hvordan

Et rigt kulturelt program fylder området mellem de 2 broer med underholdning, salgsboder af enhver slags, underholdning, prøvesmagninger, happenings mv. Det hele foregår naturligvis, som i navnet, langs floden Tiberen, der løber gennem den Italienske hovedstad. Arrangørerne gør meget ud af, at der er noget for enhver smag og alder.

Der er ikke noget bedre end at slentre rundt i det romerske lune aftenvejr efter en lækker menu på en restaurant. Der er en skøn ro over byen – og stemningen er klart anderledes end om dagen, hvor den er mere hektisk. Husk også at få dit kamera med på slentreturen – seværdighederne ser også anderledes ud om aftenen.

Alle arrangementer er gratis at deltage i. Hver aften fra kl. 19.00 til 01.00. Lungo Il Tevere slutter den 3. september.

Tiberen er Italiens 3. længste flod med 405 kilometer. Kun Po-floden og Adige-floden er længere. Den løber gennem 4 regioner, Lazio, Umbrien, Toscana, Emilia-Romagna. Det er tankevækkende, når man slentrer langs den inde midt i Rom.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.