Tag på sightseeing med BIGBUS rundt i Roms gader
Har du været på bus sightseeing på din storbyferie ?
Rom har flere udbydere af den service. Jeg har gennem årene prøvet de fleste af dem. I denne artikel kan du læse om fordele og ulemper ved denne måde at se den evige stad på.
Hvis det er din første tur til Rom, vil jeg anbefale, at du bruger sightseeing busserne en af de første dage. På den måde får du et godt overblik over de seværdigheder, du vil se nærmere på.
Offentlig trafik i Rom – læs min guide her
Busturen er en virkelig afslappende måde at se Rom på. Samtidig hviler du fødderne – og får et godt overblik. I Rom kommer du nemt til at ville for meget, fordi der er så meget at opleve. Det handler om at prioritere.
Busserne giver dig en fleksibel måde at se byen på. Du kan nemlig hurtigt beslutte dig for at hoppe af bussen, fordi der i området er andre seværdigheder at betragte – du kan hoppe på bussen senere ved et andet stoppested. Du kan naturligvis også blive siddende og køre hele ruten.
En af udbyderne i Rom er BIG BUS ROME, der er kendetegnet ved sin mørkerøde farve på busserne. Selskabet er en af verdens største operatører af sightseeing busser. Du køber turen gennem GetYourGuide, når du klikker på linket.
(Reklamelink. Jeg har en affiliate-aftale med GetYourGuide. Det gør, at jeg modtager en lille provision, hvis du køber en bustur via et link i dette indlæg. Indtægten er med til at dække mine udgifter til bloggen. Det giver mig mulighed for at give dig den bedste service i form af gode (forhåbentlig) råd til din ferie i Rom. Din rejse bliver ikke dyrere, hvis du køber via linket.)
Ruten
I Rom tilbyder BIG BUS en rute med 8 stops. Herunder kan du læse om ruten. Vær opmærksom på, at de nævnte tider er ca. tider. Min erfaring er, at busserne kan være forsinkede, mens de i andre perioder kører lige til tiden. Rom er en hovedstad og dermed en by med tæt trafik, hvad der deraf følger af køer mv. Sådan er det i alle større byer.
Den røde rute
Ruten kører alle dage. Dagens første bus kører fra Termini kl. 9.00 og den sidste kl. 18.34.
Turen tager omkring 1 time og 30 minutter, hvis du ikke hopper af undervejs. Der kører en bus ca. hver 11. minut.
Ruten har 8 stop, hvor du kan hoppe af og på:
Termini (Roms hovedbanegård), Santa Maria Maggiore, Colosseum, Circo Massimo, Piazza Venezia, Vatikanet, Trevifontænen/Den Spanske Trappe, Piazza Barberini.
Det er en meget klassisk rute, der bringer dig rundt til de steder, du SKAL opleve i Rom.
Aftenruten
Se alle Roms top-seværdigheder efter mørkets frembrud.
Ruten køres to gange hver aften med start kl. 20.20 og 20.30 med start fra Termini – Roms hovedbanegård.
Turen varer ca. 1 time og der er IKKE mulighed for at hoppe af og på bussen undervejs på denne tur.
3 billettyper
Der er forskellige typer af billetter hos BIG BUS.
Biglietto Discover gælder 24 timer med den røde rute.
Biglietto Essential gælder 48 timer.
Biglietto Explore gælder i 72 timer samt aftenturen.
Værd at vide
Når du køber via GetYourGuide modtager du en voucher, som du viser ved påstigning på BIG BUS-busserne. Den skal vises, når du hopper på bussen.
Der er gratis Wifi ombord på bussen.
Der er audioguides i busserne, så du undervejs bliver orienteret om de steder, bussen kører forbi.
God tur rundt i den evige stad 🙂
Følg med på bloggen og få endnu mere Rom – få mit nyhedsbrev >>
Masser af ekstra tips til din ferie i Rom – køb mine e-bøger >>
-
E-bog: Oplev 29 kirker i Rom95,00 kr.
-
E-bog: 50 unikke oplevelser i Rom95,00 kr.