Kommunal turistskat når du overnatter i Rom
Bystyret i Rom indførte en kommunal turistskat (contributo di soggiorno) tilbage den 1. januar 2011, som skal betales ved overnatning i den italienske hovedstad.
Det er således et ekstra beløb, du skal betale udover lejen for hotelværelset, Bed & Breakfast eller hvilken typer, du benytter.
Det er rart at vide på forhånd, da beløbet kan blive ret højt, alt efter hvor mange I er med på rejsen og efter hvor mange dage opholdet i Rom varer.
Skatten trækkes typisk ikke automatisk, når du betaler for dit hotel el. lign.
Det er det sted, du overnatter, der har ansvaret for efterfølgende at aflevere pengene hos Roms bystyre, Roma Capitale.
Har du husket transporten fra lufthavnen ?
Terravision kører direkte fra både Ciampino og Fiumicino til Roms centrum. Jeg har kørt med deres busser i mange år. Spar på billetten hvis du køber online. Hvis du køber via linket herunder får jeg en mindre provision, som jeg bruger til at udvikle bloggen.
Læs mere i min guide – transportmuligheder fra og til Roms lufthavne.
Du betaler turistskatten kontant eller med kort. Du skal have en kvittering på, at du har betalt beløbet – det er lovpligtigt.
Afgiftens størrelse afhænger af det sted du bor og antal dage. Du kommer maximalt til at betale for 10 overnatninger, selvom du fx. skal være 12 dage i byen. Hvis du bor på campingplads, betaler du højest for 5 dage.
Afgiften betales pr. person og skal betales, uanset om du har købt en pakkerejse, eller selv har booket direkte hos hotellet.
Jo flere stjerner, jo dyrere
Turistskatten koster fra 4 – 10 euro, hvis du bor på hotel i Rom. Jo flere stjerner hotellet har, jo dyrere. Priserne ændrede sig i sommeren 2023. Herunder kan du se de enkelte priser på hotel alt efter stjerner:
* stjerne koster 4 euro
** stjerner koster 5 euro
*** 6 euro
**** 7,5 euro
***** 10 euro
Hvis du skal bo på Bed & Breakfast er prisen 6 euro pr. nat. Det gælder også, hvis du booker privat, fx. gennem Airbnb. Se alle priserne i linket herunder.
DET SKAL DU BETALE – de aktuelle tal: Tal på turistskatten i Rom
Jeg har læst, at den kommunale turistskat går til en bedre modtagelse af turister, hvad det så end betyder samt til bevarelse af byens seværdigheder. Andre siger, at skatten går direkte i den tomme kommunekasse…
Skatten er også indført i andre Italienske byer som Venedig, San Gimignano og Firenze. I Sorrento syd for Napoli har jeg også betalt en turistskat på 1 Euro pr. overnatning (2014).
Har du betalt turistskat i andre Italienske byer ? Del gerne din oplevelse med andre læsere på bloggen.
Har du booket dit ophold i Rom ?
Jeg har lavet en aftale med Booking.com der gør, at jeg får en provision, hvis du foretager et køb via linket herunder. Denne indtægt er med til at dække mine udgifter til bloggen samt for at give dig den bedste service i form af gode råd til din rejse. Dit køb bliver ikke dyrere, hvis du handler via mit link.
Booking.comFølg med på bloggen – få mit nyhedsbrev >>
Få nye oplevelser i Rom – køb mine e-bøger >>
-
E-bog: Oplev 29 kirker i Rom95,00 kr.
-
E-bog: 50 unikke oplevelser i Rom95,00 kr.
Tips til guidede ture og andre aktiviteter på din tur til Rom
Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Rom. De tilbyder guidede ture til Vatikanmuseerne, Galleria Borghese, sejlture på Tiberen og meget andet.
Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator. Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere.