| |

Metrobyggeri i Rom rykker til Piazza Venezia

Piazza Venezia er Roms hjerte. Her passerer tusindvis af biler og busser og endnu flere mennesker hver dag. Det har du helt sikkert oplevet, hvis du allerede har besøgt den italienske hovedstad.

Stazione Piazza Venezia

Fra den 21. oktober 2023 er byggeriet af Roms tredje metrolinje rykket ind i Roms hjerte, Piazza Venezia. Det kommer til at påvirke trafikken markant, da vejen rundt ved Palazzo Venezia bliver totalt spærret.

Piazza Venezia – læs min artikel om pladsen og bygningerne

Vittorio Emanuele-monumentet – set fra Via del Corso

Hvis du står ved Via del Corso og ser mod Vittorio Emanuele-monumentet er det vejen højre om der bliver spærret de næste par år. Det betyder, at trafikken skal ledes venstre rundt ved Via Fori Imperiali. Herefter bliver den anden del af pladsen spærret.

Byggearbejdet på Piazza Venezia er ikke færdig hen over weekenden. Det er planlagt til 10 år og har et budget på 700 millioner euro.

Undergrundsstationen får otte underjordiske niveauer, der når hele 45 meter ned. Allerede i det første niveau, er forventningen at der findes levn fra fortiden. Hver gang der sættes en teske i jorden i Rom findes der levn fra fortiden, som hele tiden er med til at projekterne tager endnu længere tid.

Den offentlige transport i Rom – få overblikket i min artikel her

Første spadestik til metrolinje C blev taget helt tilbage til 2007. Den sidste del er dog den mest komplicerede, da det ligger centralt i byen – få det fulde overblik over metrosystemet herunder.

Palazzo Venezia

Overblik – Roms metrosystem

Metro A – den orange linje kører fra Battistini i vest til Anagnina-stationen i øst. På denne strækning kommer du bl.a. til Vatikanet, Den Spanske Trappe, Roms hovedbanegård Termini og Basilica San Giovanni.

Metro B – den blå linje kører fra Laurentina i syd og nordpå. Ved Bologna-stationen deler den sig i to strækninger videre mod nord, til Rebibbia og Jonio. På denne strækning kommer du bl.a. til Via Cavour, Piramide og Garbatella og EUR.

Metro C – den grønne linje har været under opførsel siden 2007. Lige nu er strækningen åben fra Monte Compatri-Pantano til San Giovanni. Herfra skal bygges endnu en række stationer, der skal forbindes – dem kan du se herunder:

  • Porta Metronia (Amba Aradam – Ipponio) (forventet sommeren 2025)
  • Fori Imperiali – Colosseo (forventet sommeren 2025)
  • Venezia
  • Chiesa Nuova
  • San Pietro
  • Risorgimento
  • Ottaviano (forbindes med linje A)
  • Clodio/Mazzini

Læs mere om Roms metro og se alle metrostationer – den officielle hjemmeside.

Endnu mere Rom i din indbakke – få mit nyhedsbrev

50 unikke oplevelser – køb min e-bog her >>

Find din bolig til ferien i Rom her

 

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.