Bolognas to berømte tårne
|

Bolognas Torre della Garisenda vakler

Den 21. oktober 2023 blev der spærret af omkring tårnet Torre della Garisenda i Bolognas centrum. Årsagen skyldes, at sensorer registrerer en stigende mængde “bekymrende” bevægelser.

Ifølge den italienske avis Corriere della Sera har man inddraget virksomheden, der var med i genopretningen af Morandi-broen i Genova. Fagioli Spa får opgaven med at sikre tårnet mod at kollapse.

Fabrizio Ferrari, direktør i Fagioli udtaler til den italienske avis: “vi undersøger en løsning for at beskytte tårnet og området – og som kan placeres ret hurtigt. Det er et komplekst projekt med et tårn på 4000 tons”. Der ventes, ifølge Ferrari, en plan inden for de næste 14 dage. Selve arbejdet kan kom til at tage rigtig lang tid.

Le due Torri – Bologna

Det 48 meter høje tårn står ved siden af søstertårnet Torre degli Asinelli, der er 97,20 meter højt. Begge tårne dateres helt tilbage til starten af 12. århundrede.

Asinelli-tårnet er almindeligvis åben. Her kan man gå de 498 trin op og få en strålende udsigt over den gamle by. Garisenda er ikke åben for offentligheden. Tilbage i 14. århundrede blev tårnet sænket omkring 15 meter, da det var ved at kollapse.

Tårnene er symbol for byen, oprindeligt bygget af familier som statussymboler, som ses flere andre steder i Italien, fx. i San Gimignano i Toscana.

Læs mere om “Le Due Torri” på den officielle hjemmeside.

Torri Garisenda og Asinelli Bologna
Torri Garisenda til venstre og Asinelli i Bologna

Det skal du vide om Bologna

Bologna er hovedstad i regionen Emilia-Romagna. Byen ligger i den sydlige udkant af Po-sletten i NordItalien.

Seværdigheder i Bologna – læs min guide her

Bolognas arkader
Eksempel på Bolognas mange arkader

Byens historiske centrum stammer helt tilbage fra romertiden. Byen er især kendt for sine mange arkader, som er på Unescos liste over bevaringsværdige bygninger. Hertil de to tårne samt byens universitet, der er et af de ældste i Europa.

Mere Italien i din indbakke – få mit nyhedsbrev >>

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.