Piazza Venezia – Roms hjerte

Piazza Venezia er et af Roms mest ikoniske steder – midtpunktet, hvor flere af byens største gader mødes, og hvor historien står skulder ved skulder med monumental arkitektur.

Her ligger det mægtige Vittorio Emanuele-monument, opført til ære for Italiens samling, flankeret af udsigt til Forum Romanum, Via del Corso og Kapitolhøjen.

Uanset om du står her for første gang eller kender Rom godt, er Piazza Venezia et naturligt stop – stedet hvor du mærker historiens vingesus midt i den moderne storby.

(Udsnit fra Google af Piazza Venezia)

Vejene omkring Piazza Venezia

Via Quattro Novembre

Gaden rammer Piazza Venezia ved det nordøstlige hjørne. Via Quattro Novembre er forbundet med Via Nazionale, der ender tæt ved Termini – hovedbanegården . En klassisk strækning, hvis du tager bussen fra Termini til Peterskirken.

Via del Corso

Stik mod nord er Via del Corso. Gaden der i antikken hed Via Lata, betragtes af mange som Roms hovedgade. Den er i dag en pulserende hovedåre med masser af butikker. Gaden er 1½ kilometer lang og ender ved Piazza del Popolo. På den anden side ligger Via Flaminio, der er en hovedfærdselsåre ud af byen mod nord.

Via del Plebiscito

Gaden rammer Piazza Venezia ved det nordvestlige hjørne. Gaden er forbundet med Corso Vittorio Emanule II, der ender tæt ved Castel Sant’ Angelo og Peterskirken i den vestlige bydel.

Via del Teatro di Marcello

I det sydvestlige hjørne af Piazza Venezia fører del Teatro dig i retningen af området Testaccio og videre ud forbi Basilica San Paolo fuori le mura.

Via dei Fori Imperiali

Den store allé i det sydøstlige hjørne er anlagt af Mussolini og det fascistiske styre for at vise storhed samt gøre plads til parader. Vejen fører dig direkte hen til Colosseum og i sydvestlig retning af byen mod Via Appia Nuova.

Piazza Venezia set fra toppen af Emanule-monumentet

Det skal du se ved Piazza Venezia

Palazzo Venezia – Fra pavebolig til museum

Palazzo Venezia var det første renæssancepalads i Rom. Det er bygget for pave Paul II omkring 1455. I 1564 blev det skænket til den venezianske stat – derfra dens navn.

Indtil 1797 var det sæde for den norditalienske søfartsnations ambassadør ved pavehoffet. Fra 1797 var det under østrigsk kejserdømme, der brugte det som ambassade efter sejren over Venezia.

1. verdenskrig gjorde Italien og Østrig-Ungarn til fjender og med de allieredes sejr over de 2 lande i 1916, kom Palazzo Venezia igen på Italienske hænder. I 1922 rykkede diktator Mussolini ind i paladset og det blev symbolet på det fascistiske Italiens officielle residens. Således fungerede det indtil 1943. På facaden ud mod pladsen kan man se den lille balkon, hvor Mussolini holdt sine berømte taler til nationen.

Paladset er i dag åben for offentligheden med udstillinger samt Museo di Palazzo Venezia.

Paladset ligger mellem Via del Plebiscito og Piazza di San Marco på vestsiden af Piazza Venezia.

TIP 1: Se Rom fra toppen af en bus

Palazzo Generali

Modsat Palazzo Venezia er Palazzo Generali. Det er bygget mere end 300 år senere, men er alligevel meget lig hinanden, hvis du kigger godt på de to paladser.

Basilica San Marco

Kirken er gundlagt under Sankt Markus i 336 til ære for hans navnefælle, evangelisten af samme navn. Foran kirken på Piazza di San Marco ses en vandkunst i form af en pinjekogle.

Emanuele-monumentet

Vittorio Emanuele-monumentet (Il Vittoriano)

Over for den lille plads er Capitolhøjen med det enorme Emanuele-monument. Det stod færdig i 1911 i 50-året for grundlæggelsen af det italienske kongerige og til minde om det samlede Italiens første konge, Vittorio Emanule. Monumentet er opført i marmor fra Brescia.

Foran monumentet ser du kongen selv på den 12 meter høje rytterstatue af guldbronze, der vejer 50 tons.

REJSETIP 2: Se pladsen og byen fra toppen af Emanuele Monumentet

Kært barn har mange navne. Monumentet kaldes skrivemaskinen, bryllupskagen eller gipsgebisset.

Politimand styrer trafikken på Piazza Venezia
Politimand styrer trafikken på Piazza Venezia

Udover selve monumentet findes her Fædrelandets Alter og Den Ukendte Soldats grav, der bevogtes døgnet rundt. Øverst er den 72 meter lange søjlegang, der bliver båret af 16 søjler.

Fra toppen af monumentet er der en fantastisk udsigt.

MERE OM PLADSER: Klik og se endnu flere beskrivelser af skønne pladser i Rom

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev

Få mere ud af turen til Rom – køb mine e-bøger her

Tips til andre mindeværdige oplevelser på din tur til Rom

Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Rom. De tilbyder guidede ture til Vatikanmuseerne, Galleria Borghese, sejlture på Tiberen og meget andet.

Nem transport fra Roms lufthavne

Terravision kører direkte bus fra både Ciampino og Fiumicino til Roms centrum. Jeg har kørt med dem i mange år. Spar på billetten hvis du køber online. Hvis du køber via mit link, får jeg en mindre provision, som jeg bruger til at udvikle bloggen.