Vulkansk aktivitet i Albanerbjergene syd for Rom
(FOTO: Villa Aldobrandini – en af de smukke villaer i Castelli Romano – syd for Rom)
Italienske forskere har gjort sig en stor opdagelse i Albanerbjergene syd for Rom. Der er fundet vulkansk aktivitet i bjergene, der ligger kun 20 kilometer sydøst for den Italienske hovedstad. Forskerne mener, at den har samme potentiale som udbruddet på Vesuv i år 79, der ødelagde Pompeji. Heldigvis er aktiviteten så lav, at der ikke forventes udbrud inden for de næste 1000 år.
Colli Albani er skabt af udslukte vulkaner samt de 2 kratersøer Lago Albano og Lago di Nemi. Lago Albano er den største af de 2 med et areal på 6 kvadratkilometer. Den er samtidig Italiens dybeste sø med sine 168 meter på det dybeste sted. Under OL i Rom 1960 blev søen afvendt til ro-konkurrencerne. Lago di Nemi, der ligger ved byen af samme navn er noget mindre end Lago Albano. Den har et areal på 1,67 kvadratkilometer og er 33 meter på det dybeste sted.
14 byer i Albanerbjergene er kendt under fællesbetegnelsen Castelli Romano – romerske borge. Her byggede velhavende romere borge og slotte i Middelalderen.
Vinbyen Frascati er nok den mest kendte af byerne i Castelli Romano. Det er en hyggelig by og den er nem at komme til med tog fra Rom. Byen har den skønneste udsigt over dalen, hvor Rom ligger. I området ligger mange flotte villaer – ikke mindst Villa Aldobrandini er et smukt syn. Områdets berømte hvidvin kan købes i mange danske supermarkeder.
Byen Rocca di Papa – “Pavens Klippe” ligger på nordsiden af Monte Cavo, som med sine 949 meter er det næsthøjeste punkt i Albanerbjergene. Det højeste punkt er Maschio delle Faete (956 meter) som ligger i samme område.
Vest for Lago Albano finder vi Castel Gandolfo, der er mest kendt for pavens sommerresidens.
De øvrige 11 byer i Castelli Romano er; Albano Laziale, Ariccia, Colonna, Genzano di Roma, Grottaferrate, Lanuvio, Marino, Monte Compatri, Monte Porzio Catone, Nemi og Rocca Priora.
FIK DU LÆST ?
FARLIG VULKAN VED NAPOLI: Læs om turen op på Vesuv
UDSLETTET AF VESUV: Læs om Pompeji der forsvandt i løbet af få timer
EUROPAS STØRSTE AKTIVE VULKAN: Etna i december-udbrud 2015