|

Paven lukkede Jubelåret 20. november 2016

(FOTO: Den Hellige Dør, Porta Santa i Basilicaen Santa Maria Maggiore i Rom 2016)

Mere end 20 millioner registrerede pilgrimme besøgte Rom under Jubelåret (Anno Santa), der startede den 8. december 2015.

Søndag den 20. november kl. 10.00 celebrerede Pave Frans messen på Peterspladsen i den italienske hovedstad. Den lukkede officielt det 30. Hellige År i rækken siden 1430. I forbindelse med messen lukker Pave Frans også Den Hellige Dør i Peterskirken.

Hvis du er i Rom og ønsker at overvære messen skal du have en billet for at kunne deltage – den kan du bestille ved at klikke her.

De Hellige Døre rundt om i katolske kirker verden over bliver også lukket og muret til efter afslutningen af dette Hellige År, som var et af de ekstraordinære af sin slags. De regulære Jubelår er hvert 25. år og næste gang vil allerede være om 9 år i 2025.

Helt præcis har 20.414.437 pilgrimme pr. den 8. november deltaget i et arrangement i forbindelse med Jubelåret i Rom.

Pave Frans bekendtgjorde i april 2015 et ekstraordinært Jubelår i den katolske kirke. Det er faktisk kun 3. gang det er sket. Sidst vi havde et ekstraordinært Jubelår var i 1983 under Pave Johannes Paul II. Det blev kaldt Frelsens år. Første gang var i 1933.

Seneste Jubelår var i 2000 under den populære Pave Johannes Paul II. Året startede med åbningen af Porta Santa i Peterskirken juleaften den 24. december 1999. Året sluttede den 5. januar 2001. Den Helllige Dør blev lukket dagen efter, den 6. januar ved Hellig Tre Kongersmessen.

Temaet for Jubelåret anno 2015-2016 har været barmhjertighed. Paven har tidligere udtalt, at begrundelsen for dette Jubelår er, at han ønsker, at kirken i det kommende år skal leve i lyset af Jesu ord, som det fremgår i Lukasevangeliet kap. 6,36: “Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig”. Han siger videre, at det hellige år skal være en nådens tid for kirken og hjælp til at styrke de troendes vidnesbyrd og gøre dem virkningsfulde.

Et jubelår er anledningen til at lægge hverdagens stridigheder bag sig og koncentrere sig om det væsentlige, nemlig Gud.

Vatikanstaten er verdens mindste stat, der ligger i Rom. Her ligger Peterskirken, som er et must på din Rom-tur. Derfor skriver jeg også om hvad, der foregår i Pavestaten.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.