Hurtigere tog fra Rom til Milano
Som overskriften indikerer, handler dette blogindlæg om tog. Herover kan du se billetten fra min togtur fra Napoli Centrale til Roma Termini.
Fra den 14. juni 2015 blev det muligt, at komme endnu hurtigere fra Rom til Milano med tog. 2 timer og 20 minutter er den nye rejsetid, der tidligere tog mere end 3 timer.
Det er derfor pludseligt blevet mere attraktivt at overveje, om ferien i Rom skal kombineres med en sviptur til Lombardiets hovedby Milano.
Dagligt er der afgang fra Rom til Milano og modsat hver time.
SE DE 22 BILLEDER: Endnu hurtigere fra Rom til Milano
Frecciarossa 1000 er navnet på de nye tog, der skulle være de mest avancerede tog i Europa til dato. Toget har en topfart op mod 400 km/timen. Med sine 8 vogne er toget ialt 202 meter langt. Toget er blevet sat ind på ruten Napoli – Rom – Milano – Torino.
Italien har generelt et godt tognet på mere end 16.000 kilometer, hvor det er nemt at komme mellem de store byer.
UD AT KØRE I TOG I ITALIEN: Find turen hos Trenitalia
Trenitalia er ejet af de Italienske statsbaner.
Her får du nogle af de vigtigste ord at kende på en Italiensk banegård eller i toget – tilføj gerne flere i kommentarfeltet under blogindlægget 🙂
Arrivo – ankomst
Banegård – stazione ferroviaria
Billet – biglietto
Billetautomat – biglietteria automatica
Billetkontor – biglietteria
Carrozza – togvogn
Partenza – afgang
Perron – marciapiede
Posto – plads
Prezzo – pris
Spor – binario
Tog – treno