Om regionen
Lombardia ligger vest for regionerne Veneto og Trentino – Alto Adige. På den anden side ligger Piemonte. Der er ca. 10 millioner indbyggere i Lombardia eller Lombardiet, som vi siger på dansk. Det er den folkerigeste af Italiens 20 regioner.

Hovedstaden
I det centrale Lombardiet ligger hovedbyen Milano. Der bor ca. 1,5 millioner mennesker i byen – kun overgået af Rom i antal. Modeby, forretnings- og handelsliv er ord der kendetegner byen. Fodbold fylder også meget i byen, med de 2 rivaler Inter og AC Milan. Det er her den italienske børs, Borsa Italiana ligger. Endelig er byen nærmest blevet synonym med Silvio Berlusconi.

TURIST I MILANO: Læs min guide til byen her

Byer i regionen

Nord for Milano ligger Monza, der er kendt for motorsport. Byen ligger ca. 40 km. fra Lecco og Como.

Lidt mod nord, mellem Milano og Brescia  finder vi Bergamo, der har ca. 115.000 indbyggere. Byen ligger i grænselandet mellem bjerge og sletter og er derfor nærmest opdelt i 2 dele, en høj og en lav bydel. Bergamo huser fodboldklubben Atalanta. Nogle fly til Milano lander i Orio-lufthavnen i Bergamo, hvorfra der er nem forbindelse til modebyen.

Milanos domkirke Duomo
Katedralen Il Duomo – Milanos største seværdighed

Brescia, der ligger mod øst, har næsten 190.000 indbyggere. Det er den næststørste kommune i Lombardiet målt på indbyggertal efter Milano.

SILVIA BOR I MILANO: Læs hendes egne 10 tips til byen her

Comosøen, “Lago di Como” i den nord-vestlige del af Lombardiet er italiens 3. største sø, kun overgået af Gardasøen og Lago Maggiore. Den er endvidere en af europas dybeste søer. Den meget populære Gardasø, eller Lago di Garda ligger på grænsen mellem Lombardiet og Veneto. Lige ved Lago Maggiore i Varese-provinsen, finder vi Saronno, hvor der fremstilles likøren amaretto.

Mere viden
For at læse mere om Lombardiet kan du klikke her.

Del din viden
Har du et godt kendskab til regionen ? Del din viden med andre fans af Italien. Skriv til os på Info(@)ForzaItalia(.)dk eller skriv herunder.

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev her >>

Tips til andre aktiviteter på din tur til Milano

Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din tur til Milano. De tilbyder guidede ture til en lang række seværdigheder i byen

Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator.  Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.