| |

Budget: Det koster en fodboldweeekend i Milano

Har du styr på, hvad det koster at tage på fodboldtur ? I dette blogindlæg kan du læse hvor mange penge, jeg brugte på en fodboldweekend i Milano til kampen AC Milan – AS Roma den 1. oktober 2017.

Som du vil opleve, er det i høj grad dine egne prioriteringer der styrer prisen. Du kan læse de detaljerede beløb herunder, hvor jeg uddyber mine valg.

Allerførst vil jeg afsløre det samlede beløb.  Jeg brugte 5227 kr. på turen, der varede fra fredag den 29. september til den 2. oktober 2017.

De 3 vigtigste

Flybilletten (1806 kr.)

Turen var ikke planlagt i god tid. Ca. 2 uger inden afgang blev der booket fly. Turen gik fra Billund via Bruxelles til Milano (Linate). Vi fløj ud tidligt fredag morgen og kom retur sent mandag aften. Vi valgte denne model for at få mest muligt ud af dagene. Vi kunne godt have valgt at flyve senere fredag og tidligere mandag, hvilket så havde gjort flybilletten dyrere. Nu fik vi i stedet mere tid i Milano for færre penge.

Overnatning (1088 kr. + 90 kr.)

Ved søgning af hotel gik vi efter en billig pris. Placering var ikke så afgørende, dog kiggede vi efter, at det lå i nærheden af en metrostation. Vi endte med Hotel Panizza, der ligger ikke langt fra Santa Maria delle Grazie. Super lille hotel med en rigtig fin morgenbuffet.

I Italien er det mere og mere almindeligt, at du skal betale en lokal skat pr. overnatning. Skatten opkræves af hotellet, der sender pengene videre til kommunen. Skatten er ikke med i prisen på 1088 kr. og betales først på hotellet. Vi betalte 4 euro pr. person pr. overnatning, dvs. 12 euro. Skatten varierer fra by til by samt efter overnatningsform.

NORDITALIENS STØRSTE BY: Det skal du opleve i Milano

Fodboldbilletten (340 kr.)

Vi valgte at købe billetten hjemmefra på AC Milans officielle hjemmeside. Her var det muligt at købe to uger inden kampen. Her kunne vi have valgt en billigere billet bag mål, men prioriterede billetten, da vi jo var der for at se fodbold. Derfor købte vi billet til langsiden, dog ikke i de aller dyreste afsnit.

Øvrige udgifter

Casa Milan – Mondo Museum (113 kr.)

Casa Milan, der åbnede i 2014, et er must, hvis du er Milan-fan. Her er en stor fanshop, café/restaurant samt museum, som denne billet gælder til. Casa Milan ligger i Via Aldo Rosso 8.

FODBOLDWEEKEND I MILANO: Læs om en fodboldtur i den italienske modeby

 

La Stringa d’oro (75 kr.)

Stringa D’oro er et nyt fodboldmuseum, der ligger i Galleria Vittorio Emanuele. Museet ligger på 4. sal. Der er adgang fra en elevator lige ved indgangen til Museet om Leonardo da Vinci, Il mondo di Leonardo.

Det er et internationalt fodboldmuseum med originale genstande fra tidligere fodboldspillere. Der er både fokus på klubfodbold, Champions League, landshold mv. Her er også en lille shop, hvor man kan købe trøjer mv. Lige ved shoppen er der en fantastisk udsigt ned i galleriet og den er med i prisen.

Fan af Milan, Roma eller en anden Italiensk klub ? Unisport har et stort udvalg af Italienske fodboldtrøjer. Virksomheden har været på markedet siden 1985 og har Skandinaviens største online fodboldshop. Jeg har lavet en affialiate-aftale med Unisport, der gør, at jeg får en provision, hvis du foretager et køb hos Unisport via linket herover. Denne indtægt er med til at dække mine udgifter til bloggen samt for fortsat at give dig den bedste service i form af gode råd til din rejse. Dit køb bliver ikke dyrere, hvis du handler via linket.

Silvias 10 bedste anbefalinger til Milano

Fra og til lufthavnen (75 kr.)

Der kører busser i fast rutefart mellem Linate-lufthavnen og Stazione Centrale inde i Milano. Vi betalte 10 euro pr. person tur/retur. Turen tager ca. en halv time.

Transport rundt i byen (85 kr.)

Milano har et velfungerende netværk af busser, metro og sporvogne. Prisen er 1,5 euro for en enkeltbillet, der gælder i 90 minutter. I metroen gælder billetten dog kun til en enkelttur, efter du har forladt undergrunden. En dagsbillet koster 4,5 euro og en billet til to dage koster 8,25 euro.

Restaurantbesøg (900 kr.)

Vi spiste alle 3 aftener på restauranter ved kanalområdet Navigli, som bare er et rigtig hyggeligt område med en masse liv om aftenen. Og der var rødvin på bordet alle aftenen. Det er også et område, der naturligvis kan spares eller bruges større summer på.

Diverse (655 kr.)

Herunder hører frokoster i form af panini o.lign., besøg på café og barer samt diverse småindkøb undervejs.

Tips til andre aktiviteter på din tur til Milano

Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din tur til Milano. De tilbyder guidede ture til en lang række seværdigheder i byen

Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator.  Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.