| |

Tilbageblik på EXPO 2015 i Milano

Verdensudstillingen EXPO i Milano sluttede den 31. oktober. Allerede den 2. november begyndte man at pille det hele ned. Mere end 21 millioner gæster besøgte udstillingen, som dermed kom over “budgettet” på 20 millioner.

Over halvdelen var udenlandske gæster. Mange stiller sig nu spørgsmålet, om EXPO kan være lokomotivet, der for alvor trækker den Italienske økonomi i den rigtige retning.

EXPO-effekten

Konkrete tal giver grund til optimisme. Hotelreservationerne i Milano var 38% højere i oktober 2015 end i 2014 og EXPO-effekten nåede også Venedig og Firenze, der havde en stigning på omkring 15%. Samlet set havde Milano en anslået omsætning på over 60 mio. euro i oktober måned – målt på hoteller, butikker og andre tjenester.

For mig var det en fantastisk oplevelse at besøge udstillingen i august. Du kan læse om mine oplevelser herunder, hvor der også er billedgalleri.

LÆS MERE: Fantastisk oplevelse at besøge EXPO 2015

Det var den Italienske præsident Sergio Mattarella der lukkede den ½ års fest, det har været med EXPO i Milano. Portene blev lukket for sidste gang kl. 17 den 31. oktober og herefter blev stafetten officielt givet videre til Kasakhstan, der afholder begivenheden i 2017 og Dubai i 2020.

Monacos pavillon på EXPO - opbygget af containere
Monacos pavillon på EXPO – opbygget af containere

Genbrug

Mange af pavillonerne vil blive flyttet og udnyttet fuldt ud på en anden beliggenhed, mens andre kun vil blive genanvendt delvis. Hele udstillingsområdet fyldte mere end 140 fodboldbaner.

REKORD PÅ EXPO: Verdens længste pizza

Monacos pavillon bliver taget ned og flyttet til Burkino Faso, hvor den skal bruges som hovedkvarteret for den lokale Røde Kors. Belgien bortauktionerer sin pavillon – budene starter ved 1 mio euro. 

Teksterne på Vatikanets pavillon, hvor der stod “ikke af brød alene”, vil blive givet til sogne rundt i Milano. Den Italienske pavillon Palazzo Italia og “Livets træ” bliver bevaret. Det er bare få eksempler på planerne med de mange pavilloner.

LÆS OGSÅ: Guide til dit besøg i Milano

Emiraternes pavillon på EXPO i Milano - Dubai er vært i 2020
Emiraternes pavillon på EXPO i Milano – Dubai er vært i 2020

Under opholdet i Milano havde vi booket overnatning via onlinetjenesten Airbnb – vi boede i Silvias lejlighed lige øst for Milanos centrum. Hun er født og opvokset i byen.

MERE VIDEN OM MILANO: Læs Silvias 10 favoritter til hendes by

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev >>

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.