Cucina di Langvang | Det Italienske køkken

Spaghetti Amatriciana

Amatriciana har i mange år været en klassisk ret i det romerske køkken. Oprindeligt stammer retten faktisk fra byen Amatrice, der ligger i den nordlige af regionen Lazio, hvor Rom er hovedby. Amatrice er måske mest kendt for en trist begivenhed. Byen blev ødelagt af et kraftigt jordskælv den 24. august 2016.

Retten findes i dag i flere varianter, men her har du mit bud. Lad os komme i gang.

Vi brugte disse varer:

400g økologisk fuldskornspasta (spaghetti)
100g pancetta fra den lokale slagter
400g hakkede dåsetomater
100g revet pecorino
Sort peber
1 lille frisk chili (medium stærk)
Olivenolie
1½ dl. hvidvin

Ingrediensliste
Pancetta

Sådan gør du:

  1. Skær pancettaen i tern og svits dem på en pande med lidt olivenolie. Tilsæt chili.
  2. Retten svitses i nogle minutter til fedtet på pancettaen er klar i farven. Herefter dampes retten af med vinen.
  3. Kog vandet til pastaen og lad den koge til den er al dente. Tilsæt evt. salt eller olie i vandet.
  4. Mens vandet koges, blandes dåsetomaterne med pancettaen på panden og varmes til den har den rette konsistens.
  5. Når pastaen er kogt vendes det i retten.
  6. Kværn peber over retten og slut med at drysse godt med pecorino over den, umiddelbart inden servering.

Se mine andre opskrifter her: CUCINA di LANGVANG

Har du husket vinen ?

Det er vigtigt med god italiensk vin til de italienske retter, for at opleve den helt rette stemning. Således også til en spaghetti amatriciana. Derfor har jeg indgået en aftale med “Vin Til Kostpris”, der har et stort udvalg af netop italiensk vin. Klik herunder og læs mere. Hvis du klikker på banneret og køber på hjemmesiden, får jeg en mindre provision. Den bruger jeg til at udvikle bloggen.

Kopiér

Print Friendly, PDF & Email

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.