|

Ragú Romanesco alla Pollarola

Denne ret stammer fra den romerske restaurant, Ristorante La Pollarola. Den er hentet med stor inspiration fra den fremragende bog “Guldgaflerne” af Hanne Birgitte og Anders Grøndahl. Bogen indeholder 173 opskrifter fra det italienske køkken.

Det anbefales, at læse opskriften godt igennem inden du starter. Vigtigt. Denne ragú skal stå og simre et par timer inden servering. Den rækker til 4 personer.

Casa di Langvang – endnu flere italienske retter fra eget køkken

Det skal du bruge

2 stilke økologisk bladselleri
1 gulerod
1 løg
500 gram hakket økologisk oksekød
4 spsk. olivenolie
20 gram smør
½ glas rødvin
½ liter god oksebouillon
2 dåser gode flåede tomater, fx. Polpa di Pomodoro
3 spsk. koncentreret tomatpuré

Det kan lige være i gryden.

Sådan gør du

Start med at fintsnitte bladselleri, gulerod og løg. Sautér herefter i smør og olivenolie i en tykbundet gryde med høj kant.

Tilsæt oksekød og brun det under omrøring.

Kom rødvinen i og lad det dampe ind.

Tilsæt oksebouillon, flåede tomater og tomatpuré.

Lad hele retten simre roligt under låg med en lille sprække til fordampning i et par timer.

Rør rundt en gang i mellem og tilsæt lidt vand hvis nødvendigt for at opnå en lind konsistens.

Smag til med salt og peber.

Brug retten til spaghetti, fattucine eller lasagne.

Velbekomme

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev

Inspiration til din ferie i Rom – køb mine e-bøger her

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.