|

Roma Pass – et rabatkort til oplevelser i Rom

(FOTO: Piazza Venezia i Rom – set fra toppen af Vittorio Emanuele-monumentet)

Der kan være mange spørgsmål inden en tur til Rom. Et spørgsmål jeg ofte får, handler om Roma Pass – et pas, der giver gratis adgang og rabat til en lang række museer, seværdigheder og forretninger mv. rundt i den Italienske hovedstad.

Læse mere om Roma Pass herunder.

2 typer Roma Pass

Roma Pass 48 timer

1 gratis museumsbesøg.

Ubegrænset adgang til metro, busser og sporvogne i perioden. Passet kan ikke benyttes til Roms lufthavne.

Rabatter og reducerede priser på alle øvrige billetter til seværdigheder og museer samt i nogle forretninger mv.

Gælder fra 1. validering af billetten, altså fra det tidspunkt, du tager metroen eller ved det første museumsbesøg.

Pris: 32,00 euro.

Roma Pass 72 timer

2 museumsbesøg er med i prisen.

Ubegrænset adgang til metro, busser og sporvogne.

Rabat på billetter til seværdigheder og museer samt i nogle forretninger mv.

Gælder fra 1. validering af billetten, altså fra det tidspunkt, du tager metroen eller ved det første museumsbesøg.

52,00 euro.

Prisen er fast og passet er ikke billigere at købe online fremfor at købe det i Rom.

Der er ikke rabat til fx. børn eller pensionister. Derfor skal man overveje, om passet kan betale sig. Børn under 10 år kører i forvejen gratis med den offentlige transport og nogle muséer har i forvejen billigere priser for børn og pensionister. Derfor er det en god idé at tjekke priserne på det enkelte museum, inden du køber Roma Pass.

MERE INFORMATION: Beskrivelse af de 2 Roma Pass på engelsk

Her kan du købe kortet

  • Online på linket lige herover.
  • Hos de deltagende muséer.
  • Turistinformationerne rundt i byen (PIT)
  • Hos Atac – metrostationernes billetkontorer.

Her kan du bruge kortet

Roma Pass gælder til en lang række af de kendte seværdigheder. Her kan nævnes Colosseum, Ara Pacis, Castel Sant’Angelo, Galleria Borghese, Macro, Ostia Antica.

Når du har brugt din gratis adgang (1 eller 2 efter hvilket kort, du har købt) kan du få rabat på billetten til andre muséer og seværdigheder.

Som nævnt giver kortet også rabat til en lang række forretninger mv. Se hele listen her.

Vatikanmusérne er ikke omfattet af Roma Pass.

Din erfaring

Skriv til mig, hvis du har prøvet Roma Pass. Del gerne din oplevelse med andre fans af Rom – både skidt som godt :-).

Andre guides på bloggen

SPRING KØEN OVER I ROM: Guide til at booke billetter online

RUNDT I ROM: Guide til den offentlige trafik.

FRA LUFTHAVNEN: Sådan kommer du ind til Rom.

INSPIRATION TIL DIN TUR: Tips til kirker, pladser mv. 

Oplev mere i Vatikanstaten i Rom

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev

Mere inspiration til ferien i Rom – køb mine e-bøger

Tips til andre aktiviteter på din tur til Rom

Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Rom. De tilbyder guidede ture til Vatikanmuseerne, Galleria Borghese, sejlture på Tiberen og meget andet.

Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator.  Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere.

Har du booket transfer fra lufthavnen – køb online og spar >>

rom fiumicino og ciampino lufthavnstransfer Booking.com

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.