|

Den kvindelige Pave Johanne

(FOTO: Kapellet til minde om den kvindelige pave eller ?)

Var der virkelig en kvindelig pave i 800-tallet ? Det er et spørgsmål, der stadig diskuteres og det har ført til både dokumentarer og film om emnet.

Johanne fra Mainz

Historien eller legenden fortæller, at Johanne blev født i Mainz i Tyskland. Her lærte hun om almen kundskab og dannelse. For at lære mere og blive klogere gik turen via England til den Italienske hovedstad, hvor hendes gode ry og omdømme gjorde, at hun blev udnævnt til kardinal.

Hun havde i mellem tiden klædt sig ud som mand, for at havde bedre muligheder for læring i Rom.

LÆS OGSÅ: Det betyder S.P.Q.R

Da Pave Leo IV døde i 855 blev hun valgt til pave med navnet Pave John VIII. Efter et par år blev hun afsløret. Under en tur til hest fra Peterskirken til Laterankirken holdt paven pludselig ind til siden og fødte et barn. På den måde blev det opdaget, at Pave John var en Pavinde Johanne. Det skete præcist på hjørnet af Via dei Querceti og Via dei Santo Quattri, der ligger tæt ved kirken San Clemente, øst for Colosseum.

Nogle steder fremgår, at paven døde på stedet mens andre skriver, at hun blev tævet ihjel af en ophidset folkemængde, der hurtigt stimlede sammen om den pavelige kortege.

Sagen blev dog dysset ned og en ny pave blev valgt.

Uanset om historien er sand eller ej, er det interessant, at der er et lille og meget slidt kapel på hjørnet af præcis de 2 gader, hvor begivenheden siges at have fundet sted. Jeg tog billedet af kapellet øverst i dette indlæg ved mit seneste besøg i Rom.

Husket transfer fra lufthavnen? book online og spar her >>

rom fiumicino og ciampino lufthavnstransfer

Romanen Pave Johanne af Donna W. Cross

Der er både skrevet bøger og lavet film om legenden om Pave Johanne. 

I romanen af Donna Cross får præsten i Ingelheim til sin store fortrydelse en datter, Johanne. Hun vokser op med sine to brødre Johannes og Mattæus. De lærer hende at læse. Hun viser sig at være højt begavet. Meget modvilligt sender hendes far Johanne i skole.

Da vikingerne nogle år senere drager gennem Europa, bliver Johannes bror dræbt. Hun tager hans kappe på og skærer alt sit hår af. 

Hun bliver optaget i Benediktinerordenen med navnet Johannes Angelicus. Her værdsættes hendes evner og hun bliver munk, læge og præst.

Johanne stiger i graderne og ender i Rom i 844. Her ender hun hurtigt i pavepaladset for at helbrede den syge Pave Sergius. Senere får hun også opgaver for Pave Leo og efter hans død vælges Johanne til Pave Johannes.

Bedraget får til sidst sin ende. Johanne er blevet gravid efter en flirt med den rødhårede ridder Gerold. Johanne er pave fra 853-855.

Hvis du har lyst til at læse litteratur om Rom og Italien, vil jeg gerne anbefale SAXO, der har et stort udvalg. Hvis du køber hos Saxo via mit link får jeg en lille provision. Den bruger jeg til at udvikle bloggen til gavn for dig som læser – dit køb bliver ikke dyrere.

Tips til andre aktiviteter på din tur til Rom

Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Rom. De tilbyder guidede ture til Vatikanmuseerne, Galleria Borghese, sejlture på Tiberen og meget andet.

Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator.  Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere.

Få mit nyhedsbrev og følg med på bloggen

Endnu flere oplevelser i Rom – køb mine e-bøger her >>

 

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.