Gasometro i Rom
|

Gazometro, industrielt vartegn i Rom

Måske har du lagt mærke til dette specielle bygningsværk ude i det fjerne, når du har besøgt Rom. Her kan du læse mere om Gazometro, der også staves Gasometro. Vi er i Ostiense-området i Roms sydlige del.

Gazometro ligger mellem floden Tiberen og Via Ostiense. Det er efterhånden blevet et ikonisk monument her ved Tiberfloden i Roms Ostiense-kvarter. Det blev brugt til at opbevare hovedstadens gasforsyning. Siden 1960’erne er det dog blevet mere et symbol fra Roms fortid.

Gazometro i Rom
Gazometro med Tiber-floden

I 1863 blev jernbanen opført her i området under Pave Pius IX. Tilstedeværelsen gjorde, at der skete vækst samt blev opført nye virksomheder i området. Her var også slagteri og et stort grøntmarked.

Gazometer-komplekset blev designet i 1909. Oprindeligt var der 3 mindre gazometre, der blev bygget af Samuel Cuttler & Sønner fra London mellem 1910 – 12. Gassen der blev produceret her, blev brugt både til offentlig og privat boligbelysning.

Rundt i Rom – læs min guide til den offentlige trafik

Den cylinderformede bygning er lavet af jern. Opsat 1935 – 37 af virksomheden Ansaldo fra Genova. Den måler 89,10 meter i højden. Diameter på 63 meter. Dens kapacitet er 200.000 m3 gas.

Gazometro har været brugt som lokationer i film, ikke mindst i Pier Paolo Pasolinis Accattone.

Oprindeligt var hele området et stort industriområde. Det har gennemgået en enorm udvikling og huser i dag mange kulturelle aktiviteter.

Ostiense i Rom

Lidt syd for Gazometro ligger et meget overset museum. Centrale Montemartini. Museet er opført i et gammelt kraftværk. Læs min guide til Centrale Montemartini.

Gazometro ligger vest for Via Ostiense. På den modsatte side af vejen ligger området Garbatella, som bestemt er et besøg værd. Her kan du virkelig føle dig langt uden for Rom, ja i en helt anden by.

Oplev det vigtigste af Garbatella – læs min guide her

Få endnu mere Rom i din indbakke – få mit nyhedsbrev >>

Oplev endnu mere af Rom – køb min e-bog med 50 unikke oplevelser >>

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.