San Marcello, kirken som paven besøgte under coronapandemien
Chiesa San Marcello al Corso blev pludselig en populær kirke i Rom. Det skyldes, at Pave Frans tog hertil om eftermiddagen den 15. marts 2020.
På det tidspunkt havde coronapandemien godt fat i Italien. Paven tog hertil for at bede om ophør af pandemien.
Kirken ligger ud til Via del Corso. Gaden er normalt et meget travlt og befærdet strøg. Hvis man skal tale om et hovedstrøg i Rom, må det være “Corsoen” her mellem Piazza Venezia og Piazza del Popolo.
Input til indkøb – 8 shoppegader i Rom
Er du til en anderledes oplevelse i Rom?
Prøv en guidet tur med lokal guide og bliv endnu klogere på det romerske køkken. På min sidste tur var jeg med GetYourGuide 3 timer rundt i Trastevere – det var en kæmpe oplevelse, som jeg virkelig vil anbefale.
Vi var også på en tur på Passettoen – pavens “flugtvej” fra Vatikanet til Castel Sant’ Angelo – en rute man kun kan gå med en guide. Hop ind og se mulighederne hos GetYourGuide. Hvis du køber via mit link, modtager jeg en mindre provision, som jeg bruger til at holde bloggen ajour og give dig de bedste oplevelser her.
Krucifiks-kapellet i Chiesa San Marcello al Corso
Der er billeder, hvor paven sammen med sine vagter, bevæger sig af den mennesketomme “Corso” og ind i kirken. Den ligger på din højre side, når du bevæger dig mod Piazza del Popolo, lige efter sidegaden Via dei Santi Apostoli.
Inde i kirken bad paven ved krucifiks-kapellet i kirkens højre side, som du kan se på billedet herunder.

Vigtigere datoer i kirkens historie
Første dokumenterede bevis for en kirke med navnet “Marcello” stammer fra et brev, dateret 29. december 418. De næste mange århundreder er kirken restaureret mange gange.
I 1369 blev kirken givet til ordenen af Jomfru Marias tjenere. L’Ordine dei Servi di Maria blev stiftet i Firenze omkring 1230. Ordenen har administreret kirken siden da.
En brand i kirken om natten den 22. maj 1519 ødelagde kirken totalt. Det eneste der overlevede, var trækrucifikset. Af den grund fik korset stor betydning fremover. Det var et mirakel, at det ikke gik til.
Rekonstruktionen af kirken trak ud. Først kom Sacco di Roma i 1527. Derefter Tiberens oversvømmelse i 1530. Kirkens indre var derfor først færdig i 1592, mens kirkens facade stod færdig i 1686. Facaden er senest renoveret i 1995. Manden bag den er Carlo Fontana.

Kirkerummet
Kirkerummet er rektangulært med fire kapeller i hver side. Ti store vinduer – fem i hver side bringer dagslyset ind i kirken. Træloftet er i farverne rød, blå og gylden med symboler adresseret til Jomfru Maria. I 1613 færdiggjorde Giovanni Battista 15 malerier, der fortæller historien om Jesu død og opstandelse.
Battista er også manden bag malerierne i hovedkapellet. De er designet af Annibale Lippi i 1569.

Mirakel-krucifikset
Krucifiks-kapellet er det fjerde i kirkens højre side. Som nævnt betegnedes det som et mirakel, da det overlevede branden i 1519.

Da Rom blev ramt af pesten i 1522 blev korset bragt i procession rundt i byens kvarterer. Pesten varede i 16 dage og afslutningen blev tilegnet krucifikset. Derfor var symbolikken også stor, da Pave Frans tog hertil for at bede om corona-pandemiens ophør.
Pave Frans fik også krucifikset bragt ud til Vatikanet, til Peterkirken fredag den 27. marts 2020, hvor han bad foran det foran den enorme, mennesketomme Petersplads.
Har du læst nogle af mine andre artikler ?
Kirker i Rom – beskrivelser af andre kirker i byen
Få endnu flere oplevelser i Rom – køb mine e-bøger her >>
Har du styr på, hvordan du kommer fra lufthavnen?
Terravision kører direkte bus fra både Ciampino og Fiumicino til Roms centrum. Jeg har kørt med dem i mange år. Spar på billetten hvis du køber online. Hvis du køber via mit link, får jeg en mindre provision, som jeg bruger til at udvikle bloggen.
Tips til andre aktiviteter på din tur til Rom
Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Rom. De tilbyder guidede ture til Vatikanmuseerne, Galleria Borghese, sejlture på Tiberen og meget andet.
Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator. Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere.
