Il Tricolore – historien om det italienske flag
Det italienske flag har tre lige brede og lodrette punkter. Fra venstre er det grønt, hvidt og rødt. Meget lig det franske flag, der er blåt i stedet for grønt.
Tricoloren blev først hele Italiens officielle flag fra 1. januar 1948, hvor den nye grundlov trådte i kraft efter at flertallet af støvlelandets indbyggere i 1946 stemte for at gå fra kongedømme til republik.
LÆS MERE: ITALIEN GÅR FRA KONGEDØMME TIL REPUBLIK
Historien om det italienske flag går tilbage til den 7. januar 1797, hvor flaget blev til i Reggio Emilia i den Cispadanske republik i den nuværende Emilia-Romagna region.
Flaget er dermed 225 år gammel i 2022.
Bonaparte
Napoleon Bonaparte blev født den 15. august 1769 og døde den 5. maj 1821. Han blev født i en familie af italiensk afstamning. I 1796-97 stod han i spidsen for den franske hær, der erobrede store dele af den italienske halvø. Her oprettede han republikker, inspireret fra den franske revolution. På disse togter medbragte han den franske tricolore, der således har været inspiration til det italienske flag.
I området med Milano som centrum, oprettede han den Cisalpinske Republik i 1797. Herunder kom bl. a. den Cispadanske republik. Republikken fik et flag, med de farver der i dag er i det italienske flag. Den grønne farve er den, der anvendtes af Milanos civilgardes tøj, mens den hvide og røde er Milanos byfarver.
Flaget ændrede udseende flere gange siden 1797, men har haft sit nuværende udseende siden 1948.
Det italienske kongedømme blev proklameret den 17. marts 1861.
Der er mange fine anekdoter om det italienske flag og farvernes betydning.
Pizza og Italien hører sammen. En pizza Margherita består af en hvid bund. Rød tomat og grønt basilikum.
Farverne symboliserer også det italienske landskab og historie. Den grønne farve forklarer det grønne landskab, den hvide de snedækkede Alper mod nord og den røde er symbolet på de krige, der gik forud for Italiens samling.
En tredje vinkel er, at den grønne farve er håbets farve. Den hvide repræsenterer tro, mens den røde er symbolet på kærlighed.
Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev >>
Kend Rom endnu bedre – køb mine e-bøger >>
-
E-bog: Oplev 29 kirker i Rom95,00 kr.
-
E-bog: 50 unikke oplevelser i Rom95,00 kr.