| |

Ulla Terkelsen i Italien – afsnit 2 og 3

Som fan af alt det gode fra Italien er det fantastisk at følge Ulla Terkelsen og Eva Ravnbøl på deres tur rundt i Støvlelandet. Her kommer de bag om turistfælderne og helt ind i sjælen på landet.

Rådhuset - Palazzo Comunale
Rådhuset i Bologna – Palazzo Comunale

I afsnit 2 og 3 kom de 2 skønne kvinder til Bologna i regionen Emilia-Romagna. Her besøgte de den tidligere danske fodboldspiller Harald Nielsen, der spillede 6 år i Bologna og havde stor andel i klubbens mesterskab i 1964.

FERIE I BOLOGNA ?: Læs guide til Guld-Haralds by

I Bologna besøger de også Anna Maria, der laver noget af verdens bedste pasta. Her er ingen maskiner, kun rå håndkraft. Alt hendes pasta er håndlavet. Fremstillingen af pasta er for hende en kunstart.

Herefter fortsætter de 2 til sydItalien og Napoli. Her besøger de kirken Pio Monte della Misericordia, der er kendt for Caravaggios mesterværk “7 barmhjertighedsgerninger”. Kirken ligger i Via dei Tribunali nr. 253, hvis du ønsker at besøge kirken.

De 2 tv-værter mødes også med den danske sanger Hanne Boel, der har boet et par år i sydItaliens hovedby. De besøger sammen Boels stamsted Caffé Salvo dal 1955, inden de fortsætter på marked for at købe solbriller.

GIK DU GLIP AF AFSNIT 1: Klik her og læs om Ulla og Eva på trøffeljagt

Kanalernes by Venedig kommer vi også forbi i programmerne. Her har en dansker slået sig ned, som udlejer af kajakker. Der er rig mulighed for at afprøve dem på byens 150 kanaler. Naturligvis aflægges også besøg hos en gondolbygger, der fortalte, at det tager ca. 2 måneder at bygge en gondol, der så efterfølgende har en levetid på 30 år.

Vi kommer også til Vatikanet i Rom, hvor 19 nyudnævnte kardinaler indsættes i embedet under ledelse af Pave Frans.

Der kommer også fokus på den høje ledighed blandt de unge i Italien. Vi kommer på besøg hos akademikeren Elena i Arezzo, der har svært ved at finde job inden for det, hun egentlig er uddannet til. Hun oplever, at afstanden mellem politikere og befolkning bliver større og større.

Alt i alt et par spændende udsendelser, hvor vi får lov at se noget andet end anbefalingerne fra turistguiderne – ganske opløftende.

Du kan se afsnit 4 på TV2 Fri torsdag den 19. februar kl. 20.40. De tidligere udsendelser genudsendes på TV2 Fri – tjek programmet.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.