Det Italienske køkken | Erhvervslivet i Italien | Historie | Kultur

Farvel til papa Nutella

Nutella er et produkt, vi alle kender. Sidste år havde det 50 års jubilæum. Lørdag den 14. februar døde manden bag dette lækre Italienske produkt. I dette indlæg kan du læse om Michele Ferrero, Ferrero-gruppen og byen Alba, hvor det hele startede.

Motiv fra isbutik i Sorrento
Motiv fra isbutik i Sorrento

Den Italienske iværksætter Michele Ferrero døde lørdag den 14. februar i Monte Carlo efter længere tids sygdom. I onsdags blev han begravet i Nutellas hovedby Alba, hvor tusindvis af ansatte på Ferrero-fabrikken var mødt op for at give Michele Ferrero den sidste ære. Begravelsen skete fra San Lorenzo-kirken, mens folk uden for kunne følge med på ikke mindre end 4 storskærme rundt i det centrale Alba. Sørgedag i byen, hvor skoler og butikker var lukkede. Det skriver den Italienske avis Corriere della Sera.

LÆS OGSÅ: Historien om produktet Nutella

Michele Ferrero forlod topledelsen i konfekturegiganten i 1997, som siden har været i hænderne på hans søn Giovanni. Micheles anden søn Pietro, døde i Sydafrika af et hjerteanfald for 4 år siden, 47 år gammel.

Ifølge det amerikanske magasin Forbes, var Michele Ferrero i 2014 Italiens rigeste mand og den 30. rigeste på verdensplan.

Ferrero blev stiftet den 14. maj 1946. Udover Nutella, producerer virksomheden chokolader som Ferrero Rocher, Mon Cheri og Kinder. Ferrero-gruppen er i dag en af de førende virksomheder i verden inden for konfekture. Over 34.000 ansatte i 53 lande og 20 fabrikker.

Nutella-byen Alba ligger i det nord-vestlige hjørne af Italien. I provinsen Cuneo der ligger i regionen Piemonte, hvor Torino er hovedby. Alba ligger ca. 50 km fra Torino og ca. 25 km. fra vinbyen Asti. Byen har ca. 32.000 indbyggere og en stor del af disse er ansat hos Ferrero.

Print Friendly, PDF & Email

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.