Her på siden kan du læse om vores oplevelser i Bologna. Byen var startby for vores rundtur i Toscana, sommeren 2013.

Vi fløj til Bologna Guglielmo Marconi og lejede bil her.

Tid til frokost i Bologna
Tid til frokost i Bologna


Beliggenhed


Bologna er hovedstad i regionen Emilia Romagna, der ligger nord for Toscana. Det tager ca. 2 timer at flyve hertil fra København.

Kendetegn


Bologna har europas ældste universitet fra 1088. Den smukke by har endvidere mange arkader.

Rådhuset - Palazzo Comunale i Bologna.
Rådhuset – Palazzo Comunale i Bologna.

Facts om byen

Universitetsbyen har ca. 375.000 indbyggere, heraf naturligvis en del studerende.


Dét skal opleves


Piazza Maggiore er byens hjerte. En stor plads, omgivet af store bygninger. Her finder du Basilica di San Petronio – byens hovedkirke, Den er mere end 130 meter lang. Kirken er dedikeret til Sankt Petronius, der var biskop i byen.

Fontana del Nettuno
Fontana del Nettuno

Palazzo del Podestá er en anden markant bygning på Piazza Maggiore. Bygget 1244-46. Den ligger lige overfor Basilica di San Petronio. Bygningen har tidligere været brugt som teater og derefter til afvikling af håndboldkampe. Det er i denne bygning, du finder byens turistkontor.

Palazzo del Podestà i Bologna
Palazzo del Podestà i Bologna

Bagved Palazzo del Podestá findes Palazzo di Re Enzo. Kong Enzo-paladset er bygget i samme periode om Podestá-paladset. Her findes arkiv, museum og et kapel.

Palazzo Comunale finder du mellem Fontana del Nettuno og Palazzo di Re Enzo. Her holder byrådet til. Der er også et museum i bygningen. Fontænen er fra 1566.

Palazzo di Re Enzo
Palazzo di Re Enzo

Torre Asinelli og Garisenda er bestemt også et besøg værd. De er det traditionelle symbol for Bologna. Måske har du allerede set de 2 tårne undervejs mod centrum. Tårnene ligger der hvor alle de store indfaldsveje til byen ender, på Porta Ravegnana. Der er 498 trin til toppen af Asinelli-tårnet.

Oprindeligt var der mere end 100 tårne i byen, men i dag er der kun 20 tilbage. Tårnene blev oftest bygget af rige familier, der på den måde viste deres rigdom. Asinelli-tårnet er det højeste med sine 97 meter, mens Garisenda er 47 meter højt. Begge tårne er bygget i tidsrummet 1109-19.

Torre Asinelli og Garisenda
Torre Asinelli og Garisenda

 

Mere info


Vi parkede i P-huset “Parcheggio Riva Reno”, der ligger nord-vest for det centrale Bologna. Gåturen til centrum tager ca. 15 min.


Provinsen Bologna

Basilica di San Petronio
Turist i Bologna

Tips til aktiviteter på din tur til Bologna

Viator tilbyder et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Bologna. De tilbyder guidede ture og meget andet. Klik på linket og se, om du kan finde inspiration hos Viator.  Hvis du køber en aktivitet via mit link, giver dit køb en lille provision til driften af denne blog. Dit køb bliver ikke dyrere (REKLAMELINK).

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.