Ragú di Grøndahl
Denne smagfulde kødsauce er perfekt til en omgang pasta eller som fyld i en lasagne.
Opskriften er hentet fra “Guldgaflerne”, der er en samling på 173 lækre italienske retter. Bogen er skrevet af Hanne Birgitte & Anders Grøndahl. Den kan absolut anbefales.
Det anbefales at du læser hele opskriften igennem inden du starter. Retten skal simre i minimum en time og der er noget snittearbejde. Jeg vil anbefale, at du starter to timer inden servering.
Opskriften rækker fint til 4 portioner.
Det skal du bruge
6 spsk. olivenolie til stegning
3 spsk. smør til stegning
80 gram pancetta (urøget bacon) skæret i tern
4 små finthakkede gulerødder
2 små finthakkede rødløg
1½ stilk finthakket bladselleri
3 finthakkede fede hvidløg
500 gram hakket god oksekød
3 dl. tør hvidvin
1 laurbærblad
2 dåser flåede tomater (Polpa di Pomodore)
4 spsk. tomatpuré
1 spsk. koncentreret kalvefond af høj kvalitet
1 tsk. tørret oregano
10 store basilikumblade
1 lille chili
Salt og peber
Sådan gør du
Smelt 4 spsk. olivenolie og 3 spsk. smør i en stor tykbundet gryde. Tilsæt pancetta og sautér til det er gyldent. Herefter tilføres de finthakkede gulerødder, rødløg, bladselleri og hvidløg. Lad det simre et par minutter og sluk for varmen.
I en anden gryde eller pande svitser du oksekødet i et par spsk. olivenolie. Når det er færdig kommer du kødet i gryden med grøntsagerne.
Tænd for varmen igen og hæld hvidvinen i. Lad den koge næsten ind uden låg. Dernæst tilføjer du laurbærblad, flåede tomater, tomatpuré og kalvefond. Lad det simre og boble under låg i ca. 10 minutter.
Tilsæt krydderier – oregano, basilikumblade, chili, salt og og peber og lad hele retten simre en times tid under låg. Smag løbende på retten om der skal mere salt/peber og om chilien evt. skal op før tid.