Silvio Berlusconi
| | | | | |

Berlusconi – manden, der ville eje hele Italien er død

“Slutningen af en æra – farvel til Berlusconi”

Således lød det på forsiden af den italienske avis La Repubblicas hjemmeside omkring middag mandag den 12. juni 2023. Her blev det officielt, at Silvio Berlusconi er død, 86 år gammel.

Onsdag den 14. juni blev han begravet ved en statsbegravelse fra Duomo-katedralen i Milano.

Milanos domkirke Duomo
Duomo i Milano

I de senere år har Berlusconi haft flere sygdomsforløb. Senest var han indlagt med Covid-19 i 2020. I 2016 gennemgik han en større hjerteoperation. I 1997 havde han prostatakræft, som han blev helbredt for. Tidligere i år var han indlagt 6 uger på Milanos San Raffaele-hospital med en lungeinfektion forbundet med leukæmi.

Manden, der ville eje hele Italien er titlen på Paul Ginsbergs fremragende biografi af politikeren, mediemogulen og magtmennesket Berlusconi. Den bog vil jeg anbefale, hvis du vil læse et godt portræt af Silvio Berlusconi.

Opvæksten i Isola Garibaldi-kvarteret

Silvio Berlusconi blev født i Isola Garibaldi-kvarteret i Milanos nordlige udkant den 29. september 1936. Hans far Luigi var funktionær, mens hans mor Rosella var husmor.

Silvio er den ældste af søskendeflok på tre. Antonietta blev født i 1943 og Paolo i 1949.

I 1936 marcherede de italienske tropper under Mussolini ind i Addis Abeba. I 1943 blev Silvio evakueret til Como, sammen med sin mor, der var gravid med Antonietta. Det skete for at undgå de allieredes luftangreb mod Milano under 2. verdenskrig.

Efter krigen sendte Silvios forældre ham på kostskolen Sant’Ambrogio i Via Copernico. En religiøs drengeskole. Her gik han fra 1948 til 1955, fra han var 11 til han blev 18 år. Senere læste Silvio jura ved statsuniversitetet i Milano. I 1961 afsluttede han studierne.

2 ægteskaber og en kæreste

I marts 1965 giftede han sig med Carla Elvira Dall’ Oglio. De fik to børn sammen. Maria Elvira (1966) og Pier Silvio (1969).

I 1974 købte han en stor 1700-tals villa San Martino i Arcore nord for Milano.

I 1980 forelskede Berlusconis sig i den 20 år yngre Veronica Lario. Forholdet blev holdt skjult i flere år. Da Veronica fødte deres første barn Barbara i juli 1984 anerkendte han relationen og blev separeret fra Carla. Veronica og Silvio fik senere to børn mere, Eleonora (1986) og Luigi (1988).

Ved sin død havde Berlusconi sin 33-årige kæreste Marta Fascina.

Udtrukket “bunga bunga” blev synonym med Berlusconi. Udtrykket kom frem i Italien i 2010, hvor Berlusconi arrangerede såkaldte sexfester. De førte til en stor politisk skandale i Italien.

Fra jura til byggematador

Silvio fattede interesse for byggebranchen. I 1961-62 stod han i spidsen for opførelsen af en 4-etagers ejendom i Via Alciati. Han havde ingen penge, men overtalte chefen for hans fars bank til at kautionere for sig. Næste projekt var et boligkompleks til 4000 mennesker i Brugherio uden for Milano.

Det tredje projekt slog Berlusconis navn fast i branchen. “Milano 2” blev opført i 1970-79 i Segrate, øst for Milano. Et boligkompleks til 10.000 mennesker med indhegnede private boligområder. De blev bygget til velhavende milanesere. Her blev bygget hotel, konferencecenter, skoler, en kirke, underjordiske parkeringspladser og kabel-tv.

Milano 2 starter TV-imperiet

I “Milano 2” komplekset kunne ses seks kanaler. Tre til RAI (Italiensk public service), to udenlandske og den sidste blev lokal-tv med navnet Tele Milano. Den kanal fik sin debut i 1974 og skulle blive starten for Berlusconis tv-imperium.

I løbet af 1980’erne gik Berlusconi fra succesfuld byggematador til landskendt skikkelse. TV passede perfekt til ham. PubItalia, Berlusconis reklamebureau blev stiftet i 1979. I den tid var kommercielt TV kun i sin start i støvlelandet.

I 1984 var Tele Milano blevet til Canale 5 og ejeren hed Berlusconi. Han købte 2 konkurrenter ud og fik desuden ejerskab over Rete 4 og Italia 1. Reklameindtægterne og seertallene var afgørende for valg af programmer på Berlusconis kanaler. Allerede i 1983 havde PubItalia erobret 43% af det samlede marked for tv-reklamer.

29 år i Italiensk politik

Det er ofte sagt om Berlusconi, at hans sprog var fuld af fodboldmetaforer. Derfor var det ikke overraskende, at hans parti fik navnet Forza Italia (“kom så, Italien”), da han trådte ind på den politiske scene i januar 1994. Ved valget fik partiet 21% af stemmerne. Det blev startet på Berlusconis første periode som premierminister. Allerede efter 6 måneder var det slut. Næste periode var fra 2001 til 2006 og sidste periode var 2008 til 2011.

Forza Italia Silvio Berlusconi
Busreklame i Rom fra parlamentsvalget sidste år

Samlet set var Berlusconi premierminister i ni år, hvilket gør ham til den længstsiddende i det erhverv i italiensk politik siden anden verdenskrig.

1986 – A.C. Milan og fra 2018 – A.C. Monza

Fra barnsben havde Berlusconi været fan af fodboldklubben AC Milan. I 1986 købte han klubben. Ejerskabet af Milan var også tændt som en platform, hvor han kunne brande sig selv i den politiske scene. Ejerskabet varede indtil 2017.

I sæsonen 1986-87 solgte klubben 65000 sæsonkort, som var det højeste nogensinde på det tidspunkt. Og successen på banen udeblev heller ikke. Mesterskab i 1988 og året efter i 1989 vandt holdet Europa Cuppen for Mesterhold med en sejr på 4-0 over Steaua-Bukarest.

Monza kom på Berlusconis hænder i 2018. Her lå holdet i Serie C, italiens tredjebedste række. I 2022 første Berlusconis investeringer til en oprykning til Serie A. I klubbens første sæson nogen siden endte klubben på en 11. plads.

Portræt af A. C. Monza – læs mit portræt af Berlusconis klub her

Statsbegravelse

Berlusconis sidste rejse gik fra hans villa i Arcore til Milanos gotiske katedral, Il Duomo. Kisten var pyntet med hvide og røde roser. Ærkebiskop Delpini ledede ceromien i den enorme kirke.

Duomoen var fyldt med familien og repræsentanter fra det politiske Italien og ikke mindst fra fodboldens verden. Her var bla. repræsentanter fra Monza.

Trods sygdom var Berlusconi til sin død leder af centrumhøjre partiet Forza Italia, der er en del af koalitionsregeringen under premierminister Giorgia Meloni.

Få mere Italien i din indbakke – få mit nyhedsbrev >>

Print Friendly, PDF & Email

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.