Padania – en union i Italien
Padania er kort sagt et alternativt navn for det nordlige Italien. Området er centreret omkring Posletten – Val Padana (italiensk), der grænser op til Alperne mod nord, Appeninnerne mod syd og Adriaterhavet i øst.
Største by i området er Milano – billedet herover forestiller katedralen Il Duomo i Milano.
Udtrykket stammer tilbage fra 1960’erne som et geografisk udtryk, der stort set svarer til de Cispadanske og Transpadanske republikker, der opstod i forbindelse med den franske revolution. Det var Napoleon Bonaparte, der skabte de to republikker, der dog kun levede kortvarigt 1796-1797. Begge republikkers flag ligner meget nutidens italienske flag.
I 1990’erne blev navnet inddraget politisk, da partiet Lega Nord foreslog det som navn for en uafhængig stat, der skulle havde som formål at løsrive sig fra resten af Italien. Ud fra Legaens tankegang skulle det centrale Italien også indgå i Padania. Godt halvdelen af den italienske befolkning.
I den periode så områdets flag også dagens lys. Det uofficielle padanske flag kaldes “Alpernes sol”. Det har en hvid baggrund med en grøn stiliseret sol.
Lega gik derfor ind til parlamentsvalget i 1996 med det formål at at skabe en selvstændig stat under navnet Padania. Således meddelte partiets grundlægger og daværende leder Umberto Bossi. Det blev en stor succes, da partiet fik over ti procent af stemmerne.
Padania og Lega
Den 15. september 1996 deltog over hundredetusinde mennesker i Legaens officielle udråbelse af Padania som selvstændig stat. Der findes således et statement “Erklæring om Padanias uafhængighed og suverænitet”.
Lega Nords fulde navn er faktisk Lega Nord per l’Indipendenza della Padania. Lega Nord for det uafhængige Padania. Op til valget ændrede de navn til Lega, men det fulde navn fremgår fortsat af partiets vedtægter.
Også i november 1975 blev udtrykket brugt af Guido Fanti, der på det tidspunkt var præsident for regionen Emilia-Romagna. Han foreslog en innovativ vision om at skabe en union bestående af Veneto, Lombardiet, Piemonte, Ligurien og naturligvis også Emilia-Romagna. Han siges at være den første, der brugte udtrykket politisk.
I 1992 udgav Giovanni Agnelli et stort værk på næsten 500 sider – “La Padania – una regione italiana in Europa”.
Nyere afstemninger i området har vist, at omkring 50-60 procent af befolkningen ønsker at løsrive sig fra det øvrige Italien.
Andre artikler der måske kan have din interesse
Verdens største – til motorcykelmesse i Milano
Til fodbold på San Siro i Milano