Kanonkuglen ved Villa Medici
Overfor indgangen til Villa Medici tæt ved Den Spanske Trappe er en granit fontæne med den flotteste baggrund, en panoramaudsigt over Rom. Denne udsigt har inspireret mange kunstnere gennem tiderne.
Fontænen stammer fra omkring 1589 og er konstrueret af Annibale Lippi, en af arkitekterne bag Villa Medici, der stammer fra 1564. Oprindeligt stod granitbassinet i San Salvatore in Lauro-klostret.
Det er en utrolig historie bag kanonkuglen midt i fontænen.
PÅ SHOPPING I ROM: Læs om 8 gode shoppegader her
Den handler om den svenske dronning Christina, der i 1654 frasagde sig den svenske trone, konverterede til den katolske tro og flyttede til Rom.

I 1655 under et besøg på Castel Sant’Angelo affyrede hun en kanonkugle i retningen mod Villa Medici for at vække husets herre. Legenden fortæller, at de tre spor i den tunge dør ind til villaen stammer fra kanonkuglen. Som et symbol på Medici-familien valgte man at sætte kanonkuglen i midten af fontænen som et minde. Medici-familien har seks kugler i sit våbenskjold.
Dronning Christina boede i Palazzo Corsini i bydelen Trastevere i den største del af sit liv i Rom. Hun døde 1689 i den italienske hovedstad.
PÅ TUR I VILLA BORGHESE: LÆS MIN GUIDE HER
Siden 1803 har Villa Medici været hjemsted for Det Franske Kunstakademi, der i 2016 fejrede 350 års jubilæum.
Du finder Villa Medici og kanonkuglen på Viale Trinitá dei Monti på Pincio-højen i den sydlige del af Villa Borghese.
Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev
Bliv klogere på Rom – køb min e-bog

E-bog: 50 unikke oplevelser i Rom (spar 50%)
Du sparer lige nu 50% på min webshop – angiv rabatkoden “forza2023”, når du betaler.
E-bog (PDF) med 50 unikke og anderledes oplevelser til din ferie i Rom.
Du får 108 sider med oplevelser, hvor du ikke bare følger i fodsporene på alle andre turister i den italienske hovedstad. Alle oplevelser er gennemtestet efter mine mange års besøg i den evige stad.
Du kan downloade bogen i den mail, du modtager lige efter betaling.