Pavens hospital, Gemelli-hospitalet i Rom
Pave Frans har forladt Gemelli-hospitalet i Rom den 23. marts 2025 efter at have været indlagt siden den 14. februar med lungebetændelse. Inden han forlod hospitalet viste han sig for de fremmødte ved hospitalet. Nu venter 2 måneders rehabilitering, som kommer til at foregå i Vatikanet.
Hans normale søndagshilsen og bøn (angelus) på Peterspladsen kl. 12 har naturligvis været aflyst siden hans indlæggelse. Dette er ellers blot sket to gange siden hans start som pave. Den 13. marts 2025 har Frans været pave i 12 år. Hans søndagshilsner kan læses i tekst her.
Den 19. februar modtog han et kort besøg af den italienske premierminister Georgia Meloni.
Pave Frans er 88 år og han åbnede Jubelåret den 24. december 2024 ved at åbne Den Hellige Dør til Peterskirken.
De italienske medier spekulerer i, om situationen kan få paven til at træde tilbage. Pave Frans’ afløser, Pave Benedikt abdicerede også i 2013 på grund af sygdom. Det er ikke helt almindeligt at paven abdicerer – sidst det skete var i 1413.
Få overblikket her – læs min artikel om Jubelåret
Gemelli-hospitalet i Rom
Det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek kårer hvert år verdens bedste hospitaler. Med i bedømmelsen er 2300 hospitaler i 28 lande.
I bedømmelsen indgår en lang række KPI’er, titusindvis af interviews med læger og sundhedspersonale samt spørgeskemaer om patienttilfredshed.
For tredje år i træk er Roms Policlinico Gemelli det bedste hospital i Italien på oversigten. Gemelli-hospitalet er igen i top50 med en placering som nummer 38.
Italien har fem hospitaler i verdens top 100: Gemelli i Rom efterfølges af Niguarda i Milano (60. plads), S. Raffaele i Milano (64), S. Orsola i Bologna (65) og Humanitas i Milano (89).

Pavens hospital
Gemelli omtales også som pavens hospital. Ved to lejligheder har det skabt overskrifter. For to år siden udførte hospitalet en tyktarmsoperation på pave Frans. I 1981 var pave Johannes Paul II indlagt her på 10. etage, som er en afdeling forbeholdt paven. Op til hans død i 2005 var han indlagt her flere gange. I 2009 blev der rejst en statue af den populære pave foran hospitalets hovedindgang.
Læs artiklen: Da paven blev skudt på Peterspladsen
Agostino Gemelli
Gemelli-hospitalet ligger i den nordvestlige del af Rom – i Trionfale-området. Hele hospitalets areal strækker sig over 37 hektar. Med sine over 1500 sengepladser er det Italiens største hospital.
Agostino Gemelli ligger navn til hospitalet. Opførelsen af hospitalet startede den 22. juni 1962 – det stod færdig til indvielse den 10. juli 1964. På det tidspunkt var der 70 hospitalssenge ifølge hospitalets hjemmeside. I 1977 fik hospitallet status som regionspital i Lazio-regionen.
Gemelli var franciskansk psykolog, som grundlagde det katolske universitet i 1921. Jorden til hospitalet blev i 1921 doneret af pave Pius XI. Hospitalet er tegnet af arkitekten Gaetano Minnucci.
Danmark med tre i top 100
Danmark har tre hospitaler i top100 på årets liste. Aarhus Universitetshospital er bedst placeret som nummer 24 mens Rigshospitalet i København er nummer 27. Odense Universitetshospital er nummer 92 på listen.
Amerikanske hospitaler topper listen. Bedste nordiske hospital er Karolinska i Stockholm på ottende pladsen.
Har du læst mine artikler om områder i Rom ?