Pave Frans I er hans navn
I anledningen af min blogs 10-års jubilæum genudgiver jeg de første to blogindlæg, nøjagtig på 10-års dagen for hvor jeg skrev dem.
Hvis du ikke allerede har læst mit aller første blogindlæg, dateret den 5. marts 2013, kan det bestemt anbefales, inden du læser videre – det finder du her: ledigt job – ny pave.
Billedet øverst er taget ved en senere lejlighed, hvor jeg var i audiens hos paven.
Sådan lød mit andet blogindlæg her på ForzaItalia.dk den 16. marts 2013:
“Habemus papam” – vi har en pave.
Vi har truffet vort valg blandt 115 dygtige ansøgere. Der ér valgt en ny pave. Du blev desværre ikke den heldige, der fik jobbet.
Vi har valgt Jorge Mario Bergoglio fra Buenos Aires i Argentina. Som 76 årig lever han fint op til vores krav om 70-80 års livserfaring. Vi ville gerne have haft en italiener, men valget
faldt til sidst på argentineren, der dog har italienske rødder. Han bliver pave nr. 266 i rækken.
Ansættelsesforløbet har været kort denne gang, ca. 2 dage.
Vi kan oplyse at den nyvalgte også var i spil til jobbet ved forrige ansættelse af ny pave, men vi valgte til sidst Pave Benedikt.
Pave Frans 1.
Som lovet i stillingsopslaget har vores nye pave valgt sit nye pavenavn. Valget er faldet på Frans 1. Om valget af navnet udtaler den nyvalgte “Begrundelsen for valget af dette navn, skyldes at jeg er meget inspireret af Frans af Assisi, en af Kristendommens mest berømte skikkelser”.
Onsdag den 13. marts var det tid til afsløringen fra balkonen i Peterskirken ud mod den fyldte Petersplads, hvor en lille del af dem han er ansat for, var mødt frem. På verdensplan er der tale om over 1 mia. ansatte (katolikker).
Du er velkommen til at søge igen, hvis du fortsat lever op til vores krav.
Har du læst andre af mine artikler ?
Vatikanet: Peterskirken og Peterspladsen
Til tops – læs om turen op i kuplen på Peterskirken
Den tyske kirkegård i Vatikanet
Pave Frans virker mere social og udadvendt end den tidligere. Men underligt de altid skal vælge de ældste grøntsager til posten, det er som om resten sidder og tænker, at hvis de ikke selv vælges, må vi stemme på den ældste, så vi har chancen for at blive valgt til pave senere 🙂