Eataly på EXPO med 20 regionale resturanter
| |

Eataly på verdensudstillingen EXPO i Milano

 

En af nydelserne ved Italien er naturligvis det Italienske køkken. Det bedste jeg ved, er at slutte dagen på en hyggelig og stemningsfuld restaurant efter at have travet rundt i gaderne, uanset om det så er i Napoli, Milano eller Rom. Det er et oplagt sted at fordøje oplevelserne fra dagen, mens der tales om, hvad der skal udforskes den næste dag.

Billedet herover viser indgangen til Eatalys område på verdensudstillingen EXPO i Milano. Her har hver af Italiens regioner sin restaurant. Dermed er der en oplagt mulighed for at smage specialiteter fra alle Italiens 20 regioner.

Eataly er et koncept, der blev skabt af Oscar Farinetti i 2004. Den første butik åbnede i Torino i 2007. Hos Eataly bliver du introduceret til det Italienske køkken. Du kan købe de Italienske specialiteter og her er alt fra pasta, vin til det helt rigtige køkkengrej. Her er restauranter, kokkeskole og meget andet. Der er lagt vækt på høj kvalitet. Navnet er sammensat af spise og Italien.

Regionen Campania på EXPO i Milano
Regionen Campanias restaurant på EXPO

Du finder Eataly i mere end 10 Italienske byer. I udlandet finder du bla. konceptet i Istanbul og Dubai. Se om Eataly findes i den by, du skal besøge her.

Rom har hen over sommeren 2015 fået Eataly nr. 2. På Piazzale XII Ottobre 1492 finder du Eataly Roma, et kæmpe supermarked på 4 etager – nærmeste metrostation er PYRAMIDE. Det er bestemt en anden måde at lade sig inspirere på, end på det lille marked eller købmand inde i byen. Eataly er på en anden måde med til at give et billede af hvor mange Italienske lækkerier, der egentlig bliver produceret.

Eataly er nu også åbnet på 3 etager på Piazza della Repubblica, tæt ved Roms hovedbanegård Termini. Her lå tidligere en McDonalds..Der var mere end 2000 kunder forbi på republikkens plads, der tidligere hed Piazza Esedra, da butikken åbnede den 16. juli.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.