|

Thorvaldsens døbefond i Brahetrolleborg Kirke

Brahetrolleborg Kirke ved Korinth på det sydlige Fyn blev over sommeren 2017 interessant at skrive om på bloggen.

Det skete, da jeg blev opmærksom på, at kirkens døbefond er skabt af den danske kunstner Bertel Thorvaldsen – under hans 40 årige ophold i Rom.

På en roadtrip rundt i det danske sommerland kom vi en tur forbi Faaborg. Inde på byens turistkontor fik jeg en guide til de lokale seværdigheder. Her faldt jeg over Brahetrolleborg Kirke og forbindelsen til Thorvaldsen.

10 kilometer nordøst for Faaborg

Kirken ligger ca. 10 kilometer ude af vej nummer 8 – nordøst for Faaborg.

Her ligger kirken sammen med Brahetrolleborg Slot.

I november 1804 indløb der en opgave til Bertel Thorvaldsen i Rom – en “døbevase” til kirken. Thorvaldsen var ankommet til den Italienske hovedstad i marts 1797. Døbefonden var en gave til familien Reventlow på Brahetrolleborg Slot fra grevinde Charlotte Schimmelmann, søster til godsets frue Sybille Reventlow.

Jesus og Johannes Døberen som små hos Jomfru Maria

Den hvide marmor døbefont blev produceret af den danske kunster i 1806 og opstillet i kirken i 1817. Døbefondens 4 sider forestiller:

  • Jesus og Johannes Døberen som små hos Jomfru Maria.
  • Jesus døbes af Johannes Døberen.
  • Jesus og de små børn (Lad de små børn komme til mig).
  • Tre engle, der daler ned med tro, håb og kærlighed.
Jesus døbes af Johannes Døberen OG Jesus og de små børn
De 3 engle

Brahetrolleborg Kirke er opført fra omkring 1250 som klosterkirke i cistercienserklostret Holme Kloster. Klostrets latinske navn var Insula Dei, Guds ø. Kirken stod færdig omkring 1325 og er nordfløj i det firfløjede klosteranlæg. Kirken var dengang højere og bredere med 2 parallelle sideskibe. Selv om der er foretaget mange ændringer undervejs siden middelalderen, står kirke og slot i dag som et af de bedst bevarede cistercienserklostre i Norden.

Klostret er grundlagt i 1172. De første klosterbygninger findes ikke mere. Kirken og de 3 øvrige fløje af klostret er opført fra 1250 – 1500 og ombygget flere gange. Klostret blev lukket ved reformationen i 1536.

Kirketårnet er opført 1868-70.

Kirken er i dag den lokale sognekirke og åben for offentligheden. Slottet er dog ikke åben for publikum.

LÆSE MERE OM THORVALDSEN ? Thorvaldsen i Rom og København

God tur til Sydfyn.

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev

Få inspiration til Thorvaldsens Rom – køb mine e-bøger>>

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.