Har du besøgt Unesco-seværdigheder i Italien ?
(FOTO: Villa d’este i Tivoli øst for Rom)
Hvad har det historiske centrum i Rom til fælles med Det Skæve tårn i Pisa ?. Altså udover at begge ligger i Italien ?
Begge steder er på Unescos liste over verdens bevaringsværdige steder. Der er virkelig mange spændende steder i verden på denne liste. Jeg har beskrevet alle steder i Italien – klik her.
Italien har hele 58 steder med på listen. Støvlelandet er dermed landet med flest steder på oversigten. Der er mere end 1154 steder i hele verden på listen. Du kan se dem ved at klikke på linket nederst i denne artikel.
Min italienske liste lyder foreløbig på 11 steder, så der er et stykke vej til 58 endnu. Listen giver en rigtig fin inspiration til planlægningen af ferien i Italien. De mange steder ligger godt fordelt over hele støvlelandet.
Om Unesco
Unesco står for “United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization” Sammenslutningen blev stiftet den 16. november 1945 i Paris, hvor hovedkvarteret ligger.
Unesco er en afdeling under FN, der blev oprettet i oktober 1945 i kølvandet på 2. verdenskrig. Italien har været medlem siden den 27. januar 1948. Det Italienske UNESCO-kontor holder til på Piazza Firenze 27 i Rom.
Herunder er min foreløbige liste over Unesco-besøgte steder i Italien.
Årstallet indikerer det år, det kom med på listen hos Unesco. Kig på hele listen og lav din egen oversigt – hvilke steder har du besøgt ? og hvilke drømmer du om at besøge ? Jeg har hørt, at nogle planlægger deres rejser rundt i verden, netop ud fra denne liste.
Villa D’Este i Tivoli (2001)
Roms historiske centrum (1993)
Assisi (2000)
Verona (2000)
Venedig og dens laguner (1987)
Sienas historiske centrum (1995)
Piazza del Duomo i Pisa (1994)
San Gimignanos historiske centrum (1990)
Amalfikysten (1997)
Pompeji (1997)
Napolis historiske centrum (2001)
DEN OPDATEREDE LISTE: Unescos liste over bevaringsværdige steder i hele verden