Her på siden kan du læse om vores oplevelser i Pisa, som vi besøgte på vores rundtur i Toscana i sommeren 2013. Det bliver således by nr. 2 i rækken af “bybeskrivelser”.

Tidligere har jeg skrevet om vores oplevelser i miniguiden om San Gimignano. Nederst i guiden finder du billeder og gode links til Pisa.

Banegården ved Piazza Vittorio Manuele i Pisa
Banegården ved Piazza Vittorio Manuele i Pisa

Beliggenhed
Pisa ligger i det vestlige Toscana, ikke langt fra det Liguriske Hav. Ca. 25 km. nord for Pisa ligger feriebyen Viareggio. Syd for Pisa ligger den vigtigste havneby i Toscana, Livorno. Hertil er der også ca. 25 km. Der er ca. 350 km. til Roma fra Pisa.

Kendetegn
Det skæve tårn. Årsagen til vores besøg i byen, nok som så mange andre besøgende. I mange år har jeg hørt tale om tårnet, og det var en stor oplevelse af opleve det med egne øjne.

Facts om byen
Universitetsbyen har ca. 90.000 tusinde indbyggere. Pisa er provinshovedstad i denne del af regionen Toscana.

Oplevelser i byen


Kirken Santa Maria della Spina, ligger helt ud til Arno-floden. Den er rigt udsmykket og er meget charmerende at se på. Kirken er fra 1230.

Piazza dei Miracoli er byens helt store turistmagnet, og en fantastisk stor og imponerende plads. Med de grønne græsplæner er det nærmest, som du er i en stor park. Faktisk er pladsens egentlige navn Piazza del Duomo.

Her finder du domkirken, tårnet, kapellet og kirkegården. Det overraskende ved pladsen, er at der er så meget plads mellem de forskellige bygninger på pladsen. Hele pladsen er på UNESCOs Verdensarvsliste.

Domkirken, Santa Maria Assunta (Duomo) blev bygget i perioden fra 1064 til 1121. Kirken har en meget fin og markant facade. Især indgangen med de 3 bronzeporte er meget flot.

Det Skæve Tårn

Det næsten 56 meter høje skæve tårn ved siden af domkirken blev påbegyndt ca. 100 år efter domkirken i 1173. Helt præcis blev den første sten lagt den 9. august. Tårnet begyndte allerede at hælde under opbygningen. Årsagen var undergrunden, der gav efter.

Det betød en pause på ca. 100 år, inden arbejdet blev genoptaget i 1275. Her byggede man modsat retningen af hældningen. Tårnet var endeligt færdig omkring 1350.

I dag er hældningen ca. 4,5 meter. Tårnet er samlet set blevet rettet op med 42 cm. Tårnets vægt er opgjort til ca. 14.200 tons, en diameter på godt 15 meter og en omkreds på næsten 49 meter.

Dåbskapellet med den imponerende kuppel blev påbegyndt i 1152 og stod færdigbygget i 1284.

Kirkegården “camposante monumentale” blev opført fra 1278.

Piazza dei Cavalieri er bestemt også et besøg værd. Efter Piazza dei Miracoli er den en af de smukkeste pladser i Pisa. Især Palazzo dei Cavalieri er fantastisk flot, som du kan se i billedgalleriet herunder. Her finder du også Palazzo dell’Orologio, der kendes på uret midt på facaden.


Mere info
Vi parkerede i parkeringshuset under Piazza Vittorio Emanuele. Meget nemt og god skiltning hertil i god tid. Pladsen ligger central og meget tæt på banegården.

Link til byen
Kommunens hjemmeside

Efter hjemkomsten fra Toscana overnattede vi et par dage i København. Her besøgte vi butikken på Strøget, hvor de netop havde fået Det skæve tårn hjem på hylderne. Fristelsen var for stor – den kom med i baggagen hjem 🙂

Få mit nyhedsbrev og følg med på bloggen >>

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.