|

Gladiator – Colosseums helte

(FOTO: Verdens største amfiteater – Colosseum i Rom)

Nu kommer der en spændende mulighed for at få mere viden om aktiviteterne inden for Colosseums mure i det enorme byggeværk i den Italienske hovedstad.

Moesgaard Museum ved Aarhus har fra den 22. april 2016 en særudstilling med titlen “Gladiator – Colosseums helte”. Her er der mulighed for at komme helt tæt på gladiatorernes hverdag i det gamle Rom og Pompejis arena. Udstillingen varer indtil 11. september.

Mere end 200 enestående genstande

På hjemmesiden oplyser museet, at der vil kunne opleves mere end 200 enestående genstande, som er lånt hjem fra forskellige steder i Italien. Mange af disse har ikke tidligere kunnet opleves uden for Italien.

På udstillingen kan opleves 5 rigt dekorerede bronzehjelme, der blev brugt til kampene i Colosseum – disse hjelme er lånt fra Pompeji uden for Napoli. Byen der blev dækket af aske og pimpsten fra Vesuvs udbrud i år 79.

INSIDE Colosseum på en solrig dag
INSIDE Colosseum på en solrig dag

Byggeriet af Colosseum startede i år 72 efter Kristus under kejser Vespasian. 8 år senere åbnede det som verdens største amfiteater under hans søn Titus. Arenaen der ligger på Piazza del Colosseo midt i Rom er 527 meter i omkreds, 48 meter høj og fylder et areal der svarer til 2 hektar. Her var plads til 50-75.000 tusinde tilskuere under kampene.

Gladiatorkampene varede indtil omkring år 520 efter Kristus, hvor de blev kendt ulovlige. Tusindvis af kristne martyrer mistede livet i arenaen.

Colosseum er den mest besøgte seværdighed i hele Italien og i hele verden kun overgået af den kinesiske mur. Colosseum er også at finde på listen over Verdens 7 vidundere. Colosseum kom i 1980 på Unescos liste over bevaringsværdige bygninger.

Herunder er et berømt citat om Roms vartegn – måske derfor Colosseum nærmest konstant er under vedligeholdelse.

Mere viden om Colosseum – læs min artikel her

“Så længe Colosseum står, vil Rom bestå. Når Colosseum falder, falder også Rom. Når Rom går under, forsvinder også verden”

TV2 Østjylland har produceret en række spændende indslag om udstillingen – dem kan du se ved at klikke her.

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev >>

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.