Dante Alighieri
Dante Alighieri. Poeten og filosoffen fra Firenze er kendt som det italienske sprogs fader. I dette blogindlæg gør jeg dig forhåbentlig lidt mere klog på Dante, der blev kendt for sit episke værk, Den Guddommelige Komedie. Den betragtes fortsat som en af verdenslitteraturens største bedrifter.
Om Dante
Dante blev født ind i en respekteret familie i Firenze i 1265. Han fik en uddannelse, der omfattede latinsk, græsk og romersk litteratur. Hertil teologi og filosofi. Tidligt blev han introduceret til poesi og begyndte selv at skrive værker. Kærlighed og tro var emner, der udgjorde grundlaget for mange af sine digte og skrifter.
Læs mere om Firenze – få inspiration til byen i min guide her

Dante var også politisk aktiv. Firenze var på dette tidspunkt præget af konflikter mellem politiske fraktioner. Dante støttede Guelferne, der var på pavens side. På den anden side stod Ghibellinerne, der støttede kejseren. Konflikterne udsprang af familiestridigheder om magten i de italienske byer. Som konsekvens af stridighederne blev han forvist og levede i eksil i andre italienske byer frem til sin død i 1321. Her døde han af malaria.
Læs også: Michelangelo – den italienske multikunstner
Denne forvisning blev inspirationen til det værk, der blev til Den Guddommelige Komedie, der er skrevet fra 1307 og blev færdig kort tid før Dantes død.
I 1277 blev Dante gift med Gemma Donati med hvem han fik fire børn, tre drenge og en pige. Datteren blev senere nonne under navnet “søster Beatrice”.
Den Guddommelige Komedie
La Divina Commedia er et digt fra det 14. århundrede om livet efter døden. Det beskriver Dantes rejse gennem tre stadier: Inferno (helvede), Purgatorio (skærsilden) og Paradiso (himlen).
Dante er både forfatter og deltager i værket.
Den første trykte udgave af bogen blev udgivet i Foligno den 11. april 1472 – der findes stadig 14 eksemplarer af de originale 300 udgaver af bogen.
Der er 575 citater fra Bibelen i bogen. Komedien kan læses som en genskrivelse af Bibelen med udgangspunkt i Dantes liv og forståelse heraf.
I dag betragtes Den Guddommelige Komedie som middelalderens vigtigst digt og det mest fremtrædende værk i italiensk litteratur samt vestligt litteratur i det hele taget hvor mange digtere har ladet sig inspirere af Dante.
Læs om Aldo Moro – 55 dramatiske dage i Rom i 1978
Hvorfor fik Den Guddommelige Komedie afgørende betydning for det italienske sprog?
Der kan peges på 3 årsager:
- Brug af folkesprog: Dante skrev værket på italiensk i stedet for latin, som ellers var det dominerende sprog for litteratur og videnskab på den tid. Ved at skrive værket på italiensk blev det tilgængeligt for almindelige mennesker og bidrog til at standardisere og sprede det italienske sprog.
- Rige beskrivelser og symbolik: Dantes detaljerede beskrivelser og brug af symbolik viste sprogets potentiale til at udtrykke komplekse ideer og følelser. Dette var med til at inspirere andre forfattere til at skrive på italiensk og dermed udviklede sproget sig yderligere.
- Kulturel og litterær betydning: Værket blev hurtigt anerkendt som et mesterværk og fik stor kulturel og litterær betydning. Det blev en model for efterfølgende italienske forfattere og bidrog til at forme den italienske litterære tradition.
Italien fejrer Dante hvert år den 25. marts – dagen kaldes “Dantedì.