| | | | |

3. søndag i advent, Bogcafé og bar i kirke med Martini, Mozart og Morante

Glædelig 3. søndag i advent.

For første gang i bloggens historie får du i år en adventskalender her på ForzaItalia.dk.

Adventskalenderen er en sand og levende fortælling om barejeren Fabio fra Genova. Læs om baren, Fabio, byen Genova, byens historie med videre på alle søndage op til Jul. Fortællingen er leveret af gæsteblogger Jens Sloth, som du kan læse mere om nederst i blogindlægget.

Herunder kan du læse tredje del.

God læselyst.

 

Forår i Genova

Del 3

I Genova, i en kirke fra 1200-tallet, ligger der en helt anderledes bar.

Her, med Middelhavets fantastiske lys ind ad vinduerne, og verdenshistorien i murene, strømmer Bach ud i café-rummet, mens dagliglivets begivenheder vendes over et stykke foccacia-brød, en salat og et glas hvidvin.

Bøgerne

Som sagt, baren er også en bogcafé (‘librocaffè’), og netop dette indgik i Fabio’s oprindelige tanke om en kvarterets kulturløfter, at det skulle være en bar med både Martini, Mozart og Morante.

Langs væggene er der hylder med bøger, cd’er, vejkort, børnespil – ikke massivt, men lige præcis på en måde så rummets lette, lyse karakter bibeholdes, ja, forstærkes.

Og det er ikke hvilke som helst bøger, placeret bare for et syns skyld. Fabio ved præcist hvad der står. Og hvor. Fra Pirandello til genova-byguider.

En bar i kirken – eller en kirke i baren

Og Fabio selv ?

Fabio er et kapitel for sig selv. Ligesom Marco Polo.

Fabio’s bar ligner ikke en almindelig bar som vi kender dem fra Italien.

Jo, der er en bardisk med flasker på væggen bagved, en cappucino-maskine, foccaciabrød, klar til at blive skåret på bordet, osv, men lidt længere inde udvider lokalet sig og bliver stort og lyst med to store vinduer ud til Middelhavet og borde med gæster, der har sat sig ned, for de bliver lidt længere end det tager at stå ved disken og få en caffè. Skønne italienske murstensgulve, rå piller. Og igen: lyset!

Med lidt fantasi, og når man har fået det fortalt, kan man godt se, at stedet er en gammel kirke, som iøvrigt siden 1809 ikke har været kirke mere.

Og ‘gammel kirke’ betyder i Italien: fra 1200. Der hænger historiske billeder og tekster bag glas på væggen, og Fabio fortæller gerne om stedets temmelig fantastiske historie.

I gulvet er et lille areal fritlagt under et lag glas, hvor man kan se det oprindelige kirkegulv.

Rummet, baren, er bygningsmæssigt helt identisk med kirken fra dengang. I grundstruktur et græsk kors, siger Fabio. Indgang ude fra det lille, hyggelige trekantede torv, som for århundreder siden var cimetero – kirkegård. Når man kommer ind, og står ved bardisken, breder ‘kirken’ sig foran én, lys og let, med flisegulv og caféborde. Samt ‘intetanende’, nulevende, sludrende gæster.

I nogle år, efter nedlæggelse af kirken, blev lokaliteterne brugt til forskelligt: Børnehjem, langt senere kommunal biograf. Derefter ingenting.

Fabio og hans datter Ilaria bag baren

Fra ingenting til kvarterets samlingssted

I 2003, da Fabio overtog stedet, lå alt i ruiner. I seks år havde lokalerne ikke været brugt til noget som helst. Det hele var misligholdt, ødelagt, forladt.

”Prøv at se de her fotos! Se det gulv, og se murværket og ovnen”, siger han, og viser eksempler på forfaldet dengang.

Hele istandsættelsen kostede 80.000 €.

Fabio havde året forinden vundet et projekt, udbudt af Comune di Genova og en katolsk kirke-fond, og delvist finansieret af EU-midler.

Bærende idèer i hans vision for stedet: Genopbygning; byfornyelse; lokalt spise- og kaffested; bevarelse af autentiske kvarterer i Genova’s centrum; løft af lokal-kultur.

……..

Det var tredje afsnit om Fabio, barejer i Genova i den italienske region Ligurien. Husk at læse med igen næste søndag, hvor du får sidste del af fortællingen.

Dette blogindlæg er skrevet af gæsteblogger Jens Sloth. Jens er efterlønner og deler sin tid nogenlunde ligeligt mellem Aarhus og Ligurien. Når Middelhavet og cykelturene i bjergene og de italienske is, og avisen med tilhørende formiddagscappuccino på fortovsbaren, og hvidvinen om eftermiddagen bliver for meget (nej, indrømmet, det kan nærmest ikke ske, men savnet af børnene og andre nære kan godt melde sig), så drager han hjem til Aarhus. Når så november gentager sig Nordbrandt-agtigt herhjemme, så går turen nogle gange den anden vej.

Har du også lyst til at fortælle om din historie fra Italien ? Skriv til mig på info(@)forzaitalia.dk

ForzaItalia.dk – blog for fans af Rom og Italien – læs mere her

Følg med på bloggen – få mit nyhedsbrev >>

Skal du til Rom? køb mine e-bøger og få input til turen >>

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.