Monica Bellucci er bond-babe i næste James Bond
Som jeg skrev i et tidligere blogindlæg, skal nogle af scenerne til den kommende James Bond film optages i Rom.
Nu er det blevet offentligt, at filmen også får italiensk islæt i form af en meget central skuespiller i filmen. Premiere den 6. november 2015.
Den italienske skuespiller og model Monica Bellucci er med i filmen, der har navnet SPECTRE. 50-årige Bellucci bliver den ældste bond-babe, der har været med i James Bond. Hun træffer Bond i Rom efter begravelsen af hendes mand, lejemorderen Marco Sciarra.
SPECTRE er film nummer 24 i serien. Det er Daniel Craigs film nummer fire i hovedrollen som James Bond. Filmen handler om James Bonds møde med den kriminelle organisation SPECTRE. Skurken spilles af Ernst Blofeld.
Hun har faktisk tidligere været tæt på rollen i filmen “Tomorrow never dies”, men blev fravalgt på bekostning af Teri Hatcher. Hendes navn i filmen bliver Lucia Sciarra.
LÆS OGSÅ: James Bond filmer i Rom
Monica Anna Maria Bellucci er født den 30. september 1964 i Città di Castello i regionen Umbrien. Det er midt i Italien. Hun taler 4 sprog flydende, Italiensk, engelsk, fransk og spansk. Inden hun blev skuespiller var hun model for bl.a. Dolce Gabbana.
Monica Belluccis filmkarriere begyndte i starten af 1990´erne. Internationalt er hun nok mest kendt for sine roller i The Matrix Reloaded og The Matrix Revolutions fra 2003. Året efter spillede hun rollen som Maria Magdalene i Mel Gibsons The Passion of the Christ.